Med Rotary i Ecuador

Sidste dag i Riobamba

2008-07-01T09:58:00.009+02:00

Her den 17. juni havde jeg min sidste dag i Riobamba, før turen gik mod Quito med afgang den 19. om morgenen.. Her med en masse piger, to fra Island bagved mig, en belgier, hollænder, og to amerikanere (en af dem tager billedet) på en karaokebar, hvor vi (mest af alt Hannah, hende der tager billedet, og jeg fik skrålet igennem - før udveksling ville det nok aldrig have sket (-:

Vi havde det sjovt! Ellers ingen kommentarer til dette billede.
Så gik turen ellers til Quito, hvor Claire og jeg tog afsted sammen i bus for at mødes med nogle få fra Quito og få sagt farvel.. Der mødtes vi med de to belgiere, Hannah helt til højre..
Morgenen den 19. juni - en måned tidligere end først - kom de to belgiske drenge, jeg havde været i junglen og ude på dødsklatring med og sagde farvel og derudover tre gode amerikanske veninder og så selvfølgelig den sidste person af den berømte kvartet, Claire..
Det underlige ved det hele var, at det ikke føltes som en afsked, men mere som om, at vi jo nok fik set hinanden igen inden så længe.. Så sørgeligt blev det heldigvis ikke, selv om det da blev værre på flyet. Der endte mit år som udvekslingsstudent, og nu må man jo så videre.
Grunden til den tidlige hjemvendelse var simpelthen, at jeg ville overraske familien til min ældste søsters bryllup, som jeg lige nøjagtig kom hjem til, da hun skulle giftes den 21. - jeg var i Vejle klokken 14 den 20. ;D

Efter turen og sidste rotary-møde!

2008-06-18T17:15:00.005+02:00

Så gik turen endnu en gang til stranden.. Først tog vi til Ambato, hvor vulkanen kunne ses så tydeligt her.. Daniil, ukrainer udsendt fra Tyskland, skulle sige farvel til sin gamle værtssøster.. De skulle ud at køre gokart, og så blev jeg ellers inviteret med..
Så ud på gokart-banen, hvor vi fik en 10 minutter til at ræse rundt.. Sjældent har jeg oplevet noget så sjovt, og det selvom jeg endte på en 3. plads ud af 4..
Jeg tog godt nok mit kamera med på stranden, men det blev som sædvanlig ikke brugt dér..

Men den stod egentlig også bare på fest og ellers slappe af ved pool og strand.. Her i baggrunden ses Chimborazo med noget af Riobamba i forgrunden..

Sidste tur med alle udvekslingsstudenterne!!

2008-06-18T07:46:00.019+02:00

Ligesom næsten altid med en to ugers forsinkelse får i nu billederne fra den sidste tur med alle udvekslingsstudenterne (næsten), hvilket også var den længste ud af de 5 ture, der nu har været - 6 dage.. Turen begyndte i Quito, så os alle fra Riobamba valgte derfor at tage en lille smule tidligere til hovedstaden, så vi kunne feste med alle. Min værtssøsters lejlighed, som jeg havde fået lov til at låne, var blevet efterladt som en bombe med alkohol overalt, bræk overalt på et badeværelse og derudover med 2 måneders manglende betaling for elektricitet - det sjove var nu mere, at min værtssøster var taget på ferie i Riobamba, hvor hun nu har været i 3 uger uden at have taget tilbage til lejligheden.. Det var vel nok heldigt, at vi kom og rengjorde det.
Men anyways mødtes vi med en masse udvekslingsstudenter om aftenen, hvor vi fik sagt farvel til nogle få og ellers festet igennem.. Ellers blev der lavet spaghetti med dåsetomatsovs..
Så begyndte turen ellers med en national Rotary-konference på en lørdag, hvor vi havde en flagceremoni.. Ovenover ses den danske delegation; Anna, Jakob og jeg..

Gruppebillede med nogle udvekslingsstudenter lige før vi gik ind i en stor festsal, hvor rotarianere ventede på os..

Der var mange mennesker.
Alle fra de nordiske lande, som her i landet inkluderer Finland, Danmark og Sverige..
Så kedeligt var det til konferencen ;D Takketale og skifte af præsident, som i øvrigt har 3452 forskellige uddannelser, 12 firmaer, formand for 67 foreninger og multimillionær.. Overdrivelse fremmer forståelse formoder jeg, selvom den nye præsident rent faktisk blev beskrevet på denne måde.. Yderst mærkværdigt, men Rotary her er jo også noget mere snobbet end i DK.. Efter en god nats søvn (dvs. max 3 timer) gik turen i bus sydpå. Her har i udsigten udover noget af Quito.
Meredith fra New York og jeg..

Tilfældigt billede af nogle bjerge lidt syd for Quito.
Lidt senere på dagen holdt vi en pause ved et normalt landsbymarked i provinsen Cotopaxi..

En trappe i byen, som vi besteg..

Med udsigt udover byen.
Efter 591 trappetrin var vi på toppen.. To af udvekslingsstudenterne på billedet døede næsten på vejen op, da de jo ikke vant til at være i så mange meters højde. Fra venstre Nils (Tyskland), John (USA), mig, Samantha (Canada), og Claire og Janna foran..
Vi var så heldige, at vi fik en privat bus, hvilket virkelig viste sig at være rigtig godt, da vi 10 personer havde vores egen guide - den bedste.. En rigtig god gruppe, som I kan se på et gruppebillede senere.. Her John med sin penis/elefantsnabelmandarin-skræl.
Tid til at spise frokost, hvor vi stoppede i Salcedo, berømt i Ecuador for sin is. Papegøjen på billledet kunne sige meget uartige ting på spansk, så derfor kom den lige med..
Så til Quisapincha, kendt for sine læderprodukter; jakker, tasker, sko, punge, bukser..

Hvis i forstørrer billede vil I kunne se en masse butikker, som udelukkende sælger læderprodukter.. Her i Ecuador er det meget normalt, at små byer har en speciel beskæftigelse for mere eller mindre hele befolkningen., Salcedo med sin is, Quisapincha med læder, Pelileo med tøj især jeans, Chordeleg med smykker, Otavalo med håndværk..

En butik set indefra..
Efter at have taget til Quisapincha gik turen til Ambato, hvor vi overnattede på et virkelig godt hotel med kasino, jacuzzi, svømmepøl,sauna - alt. Næste dag gik turen til turistparadiset Baños, som udelukkende lever af turisme og kan prale af at være den eneste by uden kriminalitet..
El Paílon del Diablo! Selvom vandfaldet i og for sig ikke er ret stort, betragtes det som et af verdens smukkeste, som derfor også tiltrækker ufattelig mange turister..
Amy (USA) og jeg i restauranten foran vandfaldet.

Der var en lille sti og ellers tunneler som førte dig bagved vandfaldet.. På billedet med Eden og Hannah (USA) står vi lige bagved vandfaldet, derfor den grønlige farve.
Her foran med Eden, Karlijn (Belgien).
Her ses tunnelerne, hvor vi blev nødt til at kravle..
Lige foran vandfaldet, hvor man kunne få taget sig nogle gode billeder, selvfølgelig kun hvis kameraet var vandtæt ;D
Foran vandfaldet.

Baños midtby med den vigtigste kirke..
Set indefra, som ligesom kirken i Macas også har historier på væggene.. I denne kirke var det bare ikke glasmosaikker, men store malerier, som beskrev mirakler i Baños.. Siden Tungurahua (betyder hals af ild), en meget aktiv vulkan ligger omkring 8 kilometer væk, har der altid været noget farligt at bo der.. På magisk vis eller som befolkningen i Baños tror beskytter deres jomfru byen - alle malerierne med beskrivelser af mirakler takker derfor hende.. Og denne tro på, at jomfruen beskytter dem mod al fare fra vulkanen er virkelig stærk.. Sidste gang vulkanen var i rød alarm og hvor vi i Riobamba ikke kunne forlade vores huse, blev hele befolkningen i Baños rådet til at forlade byen hurtigst muligt, hvilket meget få gjorde netop pga. den stærke tillid til jomfruen..
Udover utallige vandfald tiltrækker de varme kilder mange besøgende. Vandets farve skyldes de mange mineraler som vandet fra undergrunden har..
Foran Tungurahua på vej til Riobamba..
La Loma de Quito - den velnok flotteste kirke i Riobamba, selvom den dog ikke er den vigtigste.
Lige bagefter tog vi til hotellet, hvor vi fik spist noget aftensmad og så festet om natten, ligesom de alle andre natte. Rotarianere vidste udmærket, hvad alle de unge var igang med, men når alle nu tager hjem om få uger, er det vel også ligegyldigt om de drikker eller ej.

Næste dag med bus til Alausí for at tage toget til "La Nariz del Diablo", desværre kun fra denne by.. Det er meget flottere fra Riobamba, da man derfra får set alle bjergene..
Det andet tog med alle udvekslingsstudenterne på taget.. Det er først for nyligt blevet muligt at kunne sidde på taget.. Nogle japanske turister havde fået hugget deres hoveder af, da de stod op, da toget kørte igennem en tunnel, så derfor har det ikke været muligt i et godt stykke tid.
Nøj, hvor kommer jeg da til at savne naturen her..
Endnu et billede af naturen..
Her kan I se, hvordan kørte op og ned af bjergskråningerne..

Videre til Ingapirca - det bedst velbevarede inkaruiner i Ecuador..
John og jeg ved hovedindgangen til soltemplet.. Hullet bagved blev lavet af de spanske conquistadores i 1500-tallet i søgen efter guld.. De vidste, at indianere havde en masse kunst som involerede guld og sølv, men problemet var bare, at de ikke kunne finde det,.. De troede derfor at indianere gemte guldet indeni den vigtigste bygning overhovedet, nemlig templet, som også viser, hvor gode arkitekter de var - man kan ikke engang stikke en nål imellem de store sten.. Spanierne fandt så ud af, at hele templet var bygget op ad en naturlig sten, da dette gjorde konstruktionen meget stærkere.. Et vildt interessant sted, men desværre meget begrænset, hvad der var tilbage.
Den største katedral i Ecuador, som først blev færdiggjort i 1960'erne, som jeg forstod det..
Dette her er bare for groteskt og gør mig ærlig talt bare mere vred på katolicismens gamle måder at tænke på og tvinge folk til at tro på, hvad kirken mener, og hvordan de stadig har ufattelig meget magt her i Sydamerika.. Oversættelsen til mamá, no soy un tumor;soy tu hijo er jeg er ikke en svulst;jeg er dit barn.. Ellers kan man se, hvordan abort jo selvfølgelig udføres her med en stor machete-kniv eller med en støvsuger.. Fuldstændig overdrevet. Forstør den og kig på illustrationerne - for dælen hvor verden da være et mere åbent sted.. Por favor no me mates, please dræb mig ikke..
Udsigt udover Cuenca, den 3. største by i Ecuador.. Berømt for sin koloniale stil i dets meget velbevarede centrum (på UNESCOs liste)..

Her har vi vores lille busgruppe med vores guide Paúl til højre..
I Chordeleg, hvor de udelukkende lever af at sælge smykker grundet dets beliggenhed meget tæt på sølv- og guldminer..
Ungareren og wonderchild, Eddie.. Dette her var i øvrigt lige efter at have hørt Funky Town med en amerikansk pige på bussen.. Denne fyr kan spille på næsten alle instrumenter, tegner, maler og tager ellers virkelig gode billeder..I en alder af 17 har han sit eget galleri..
El Parque Nacional de Cajas, som blev formet under den sidste istid her - derfor over 400 søer, som alle er forbundet på en eller anden måde..
Meredith og jeg foran storslået natur..

Vores guide Paúl fortalte os om alle de planter der eksisterer i dette utrolig kolde område, grundet højden (4400).. Næsten hver eneste plante har en eller andet funktion - denne hjælper mod højdesyge, hvis man laver sig en emulsion - en te..
Endnu et busgruppebillede..
Et mærkeligt syn.. Disse Árboles de Papel (papirtræer) gror i læ fra vinden, hvor de holder et fugtigt klima i midten af dette tørre landskab. Man kan mærke forskellen når man går ind i en sådan skov - det er både en smule varmere, men også fugtigere, eller skulle jeg nøjes med fugtigt, da det udenfor skoven overhovedet ikk er.
Foran en sø med Claire på en stor sten.
Senere til Guayaquil på kysten, hvor vi fra nationalparken ellers kunne se vegetationen skifte..

Her i Centro Histórico (historisk centrum), hvor vi kunne se kystens oprindelige vegetationen i midten af Ecuadors vigtigste og største by med over 3 millioner med forstæder.
Her kan se mangrove-planter, som før i tiden var overalt, men grundet den store fældning af træer næsten ikke ses længere, derfor er der ikke længere den samme beskyttelse mod regnsæsonerne, da vandet jo bare strømmer ned fra Andes-bjergene og der ingen træer er til at både bremse og suge vandet til sig..

Et rådyr fra Sydamerika.
De grise, som også var i junglen.. Før i tiden var kysten jo netop hjemsted for de fleste jungledyr, da det jo netop var jungle.
En ørn.
De typiske papegøjer fra kysten, som nu desværre også sjældent ses på selve kysten..
Tapirer, som rent faktisk er meget store, minder mig lidt om køer..

Taget med naturlig belysning, så det er nok lidt svært at se..

En typisk bygning fra 1800-tallet i Guayaquil..

"Togtur", Ambato & Baños

2008-06-11T19:41:00.008+02:00

For præcist to uger siden kom Willa fra junglen på besøg i Riobamba for at tage byens største (og eneste) attraktion "La Nariz del Diablo" - djævlens næse - et tog som kører forbi store bjerge og helt fantastisk natur alt imens man sidder på taget, hvis man lyster dette. Vi tog afsted med toget klokken 6.30 kun med "gringos" (fremmede), hvilket var ret forvirrende, da man kunne høre engelsk over det hele (især britisk-engelsk!)
Så efter godt og vel 25 minutter i toget brød det sammen og vi måtte til togstationen, som mindede mig om 40'erne.. Her ses den på billedet..
Kig på ledningen fra den lille bil i baggrunden, sådan blev batteriet til toget opladet :D
Gruppebillede med Gato (oversat kat), Willa og mig med det lille tog i baggrunden..
Der var en masse gamle toge, da der før i tiden rent faktisk var et fungerende tognet i Ecuador indtil naturkatastrofer fik sat en stopper for det.

På kontoret.. Alt stod nærmest tomt, så vi gik bare rundt og fandt dette kontor, som da må få noget nostalgisk frem i nogle pensionister (-:

Sådan ser de lidt ældre toge ud, som ikke længere er i brug. Efter at have ventet mere end 3 timer på at få toget repareret bestemte vi os for at smutte.. Vi tog til Ambato, hvor vi så en film i biografen - den nye Indiana Jones, som jeg personligt ikke brød mig om..

Bagefter Ambato tog vi til Baños, hvor vi fik os lidt mexincansk mad og ellers gik en tur til det lille vandfald.

I baggrunden kan vandfaldet ses.

ALLE BILLEDER

2008-06-10T00:00:00.002+02:00

Se alle billederne fra hele året på denne hjemmeside:
http://picasaweb.google.com/matirimmen

Macas - Jungledyr, Shuar & Ayahuasca

2008-06-08T16:37:00.002+02:00

Efter et godt stykke tid uden at have rejst rundt (godt og vel 3 dage) fik jeg snakket med Fanny, belgieren, omkring en tur til junglen.. Jeg skulle bare naevne ordet jungle, saa var det paa plads.. Om fredagen for to uger siden tog vi saa til "jungle-terminalen", hvor vi egentlig foerst havde taenkt os at tage til Tena og Puerto Misahuallí, som begge er nogle byer med rigtig mange turister, saa efter lidt betaenkningstid valgte vi i stedet at tage til Macas, hvor vi paa forhaand vidste, at der var en amerikansk pige med Rotary. Saa efter 5 timer i bus paa hvad der skulle forestille veje (det var bare en masse jord, som med en masse regn var blevet til mudder)
En sjov ting var da ogsaa, at vi fik krydset en del floder i en helt almindelig turistbus - efter godt og vel 10 maaneder i Ecuador er en fuldstaendig gennemhullet vej og en masse floder paa stien ikke laengere noget usaedvanligt (-:
Endelig ankom vi.. Vi ringede til Willa, udvekslingsstudenten, og efter meget kort tid kom hun med to af sine venner, som viste sig at vaere rigtig flinke mennesker.. De tog os saa til Hotel Splendid, hvor min seng kan ses.. Selvom den ser elendig ud, sov jeg helt fantastisk..
Naeste dag stod vi tidligt op (det er 8 i oevrigt), hvor vi tog med Willa og sin ven Carlos til det hoejeste punkt i byen, som ligesom altid er ved byens vigtigste kirke.
Her ses kirken set indenfra.

Her kan I se nogle af glasmosaikkerne, eller hvad det nu hedder paa dansk, som sammen illustrerer en historie om grundlaeggelsen af Macas, hvordan de "vantro" blev katolske etc.

Bare forstoer billederne, hvis I vil se dem.

Panorama-udsigt udover junglen. Desvaerre var det noget skyet.

Senere gik turen til et reservat med dyr.. Her ses Willa til venstre og Fanny til hoejre kommunikerende med en artsfaelle - haha, hvor er jeg sjov.

Her er mit total-yndlingsdyr - en tigrillo! I Macas betragtes de nu mere som nogle plagesdyr, da de om natten tager ind til byen (13.ooo indbyggere) for at roeve hoens.

Carlos (halv indiansk - shuar) fortalte mig at dette var et noget usaedvanligt syn, at en abe og en papegoeje kunne vaere i det samme bur.
Bare kald mig Mr. Ghetto med mit pose (det engelske ord, ikke en pose fra Bilka)..
Endnu en abe.. Fik ikke fat i racerne, men det maa I saa selv ligge og rode med.
Ja taettere paa.
Den her race fik jeg fat i, for den var splitterhamrendes gal i hovedet/ensom. Det er en edderkoppe-abe oversat fra spansk. Fanny proevede at kaele med den efter at ham, der passede aben havde forsikret hende, at den var en meget venlig abe, hvorefter den saa begyndte at rive hende i haaret og ellers loebe i rundkreds..
Gruppebillede.. Mig, Fanny, Willa og Carlos.

Billede paa vej til en indiansk familie i junglen.
Efter at vaere ankommet og gaaet gennemt rigtig meget mudder (uden stoevler - de havde ikke min stoerrelse) fik vi spist en lille smule og ellers begyndte en ayahuasca-ceremoni ellers..
Ayahuasca er et junglemedicin brugt gennem flere aarhundreder af den indianske befolkningsgruppe Shuar, som shamanerne bruger til at kunne se de positive og negative energier, maaske se fremtiden (ved at hallucinere en lille smule) og ellers blive renset fuldstaendigt, da det faar dig til at kaste op og foraarsager diarré, altsaa renser din krop for absolut alt. Paa billedet ses en italiener lige foer han drak ayahuascaen, som bestaar af fire mystiske planter fra junglen sammenkogt.
En shuar-renselse, som ligesom de fleste indianske befolkingsgruppers forskellige metoder, inkluderer tobak og i dette tilfaelde ayahuasca for at shamanen paa billedet kan finde stedet med negative energier.
Soendagens morgenmad, som bestod af nudler, spejlaeg og et likke stykke Guatusa-koed (en stor junglerotte) - smager rigtig rigtig godt.
Toilettet. Ellers var der jo en flod til at bade sig i.
Her laver vi alle artesanías, haandvaerk som armbaand osv. Datteren af ejeren ses yderst som gaar paa skole med Willa og Carlos, og bagved lillebroren.
Her ses ejeren af reservatet kaldt Etza igang med at forberede ayahuasca til os alle 4..
gen tog vi paa en lille tur i floden paa en Valsa (maaske staves det med B - ingen forskel paa udtalen her), som er den traditionelle shuarenes traditionelle "kano"..
En gruppe turister hovedsageligt fra Italien, hvor to af dem bor i bjerg-omraadet. Kvinden underviser fungerer som laerer, hovedsageligt engelsk, og manden, som er murer, hjaelper ellers til med det meste..
Her ses junglen med naturlig belysning, som jo klart viser hvor taet vegetationen er.
Lillebroren som tog med os paa en caminata (gaatur) i junglen.. Tarzan er skam virkelig.

Billede udover floden.
Efter en hel dag uden at have spist undtagen morgenmad blev klokken endelig 20.00 militaer tid og det var tid til ayahuasca-ceremoni - den helt traditionelle, da vi jo havde kontakter i Macas..
Foerst forklarede han os effekterne af stoffet, hvordan alle shuar-indianere brugte og stadig bruger medicinet til at se flere ting om sig selv, om fremtiden osv.. Dernaest gav han os friske tobakblade most med vand, hvor vi saa sniffede vandet op gennem naesen, som nogenlunde har den samme effekt som saltvand, altsaa at den renser naesen for snot. Og som billedet tydeligt illustrerer fik vi ogsaa malet vores ansigter..
Her sidder vi alle lige foer vi drak ayahuascaen, som til alle skeptikerne og dem, der tror det er narkotika, er lovligt og accepteret som naturlig medicin (ogsaa i DK)..

Her paakalder han de lokale guder, som ifoelge shuarenes religion er solen, maanen, dyr osv.
Lige bagefter drak vi alle ayahuascaen, som viste sig at vaere utrolig bitter - helt forfaerdelig smag. Efter godt tyve minutter begyndte lyde at blive noget staerkere - og i en jungle, hvor der i forvejen er rigtig mange dyrelyde gik det helt ind i hovedet paa én. Efter lidt mere tid begyndte jeg at se syner, at hallucinere, hvor jeg saa en stor schaefer langt inde i skoven med selvlysende oejne og utrolig vred. Lidt senere med en hundehvalp. Ellers en sort panther og et juletrae, og da jeg lukkede oejnene et meget hvidt rum med et flot gulv. Jeg tror ikke helt, at jeg fik set fremtiden med kastet op fik jeg da.. Det lyder umiddelbart klamt, men dette medicin faar dig til at kaste alt, og jeg mener alt op, saa hvis du har parasitter eller hvad det nu skulle vaere ryger det op, senere paa badevaerelset.. Derefter direkte i seng.. Morgenen efter spises der efter tradition en stor portion kyllingesuppe for at faa fyldt din mave.. Den naeste dag foelte jeg mig rent ud og sagt 100% renset for alle negative energier (med forbehold for at lyde alt for hippie).. Naesten hele turen hjem og indtil nu har jeg foelt mig meget gladere, hvilket jo er utroligt.
Dagen efter i et forladt hus med Willa ventende paa en taxi, som saa aldrig kom.. Efter omkring 10 minutters soegen af signal for at ringe til taxien endda..

Saa loesningen blev en lastbil! Denne form for transport er helt klart den bedste indtil videre, da de mange huller i vejene fik det til at ligne en rustjebanetur gevaldigt.
Ja foran broen med udsigt udover en lille smule af junglen taet paa Macas.
Naa, men her slutter historien om eventyret i junglen!

Weekend med Estefi

2008-05-22T04:50:00.011+02:00

Her i weekenden gik turen til Quito, hvor jeg besøgte en veninde, Estefanía, som var i Danmark sidste år i Kolding.. Siden pigerne ikke havde lyst til at tage nordpå, valgte de at tage til stranden.. Her ser i Estefis hus - nøj, hvor var det stort og flot.. De havde sågar en opvarmet svømmepøl i haven.
Senere om aftenen fredag tog vi først til en café, hvor vi drak lidt kaffe og varm chokolade og fik spist noget kage. Her ses vi lige efter en film i biografen - vi så "til jackpot os skiller".

Næste dag efter god morgenmad gik turen til Otavalo, et af de største indianske markeder i Sydamerika... Til venstre Estefis søster og sin ven, en rigtig flink fyr..
Med nogle indianere i Otavalo, som sammenlignet med dem fra Chimborazo er meget anderledes både med tøj og også lidt med udseende. På markedet fik jeg bl.a. købt 10 par Otavalenske bukser - de pyjamas dér.. Ellers lidt forskellige overraskelser. To par alpaca-sokker.
Her ses udsigten udover søen, Lago San Pablo..

På en restaurant med panorama-udsigt med chaufføren, som vi tog afsted med..

Chauffør! Gad vi da havde det i DK ;DHomero (spansk udgave af Homer) & Lolita, to sankt bernhardshunde.. Rigtig snaksalige og meget savlende.

Imbabura (et bjerg) i baggrunden med søen foran.

Her ses udsigten udover søen.. Tryk og forstør, rigtig godt billede.

Så hjem til Quito igen, hvor vi fik os lidt pizza og begge faldt i søvn foran fjernsynet. Næste dag lavede vi pandekager, de amerikanske.. Føj. De danske er og bliver altså bedre. Og forresten har de også en papegøje, rigtig vild med pepperoni og den kunne ikke snakke desværre..

Efter at have spist morgenmad med papegøjen på skuldren, skulle vi vaske bilen.
Og det var med klude og sæbe dertil, ingen spande eller børster (-:
Så stod den på salsa. Jeg har stadig mine problemer med salsa uden alkohol - så jeg var ikke med på billedet.. Måske man bare skulle danse uden at bekymre sig om, hvor ringe man i virkeligheden er.

Så til søndags-frokost hos bedstemoren. Her ses Estefi og jeg med vores rå æblekage, som ikke blev helt ligesom mormors, men hvad dælen.. Denne dag gik det op for mig, at man her i Ecuador ikke kan købe fløde uden at der er proppet jeg ikke ved hvor mange konserveringsmidler osv. i - sukker, sodium, E???.. Nå, men alle ecuadorianerne kunne i hvert fald rigtig godt lide æblekagen, selvom de hjemmelavede makroner blev lige lovligt slatne i det.

El Altar & Las Lagunas de Atillo

2008-05-15T17:59:00.009+02:00

De to belgiere, som jeg tog til Baños med kom til Riobamba her i sidste weekend.. De inviterede mig med på en tur til El Altar, et bjerg tæt på med et krater midt i.. Det kunne jeg jo ikke sige nej til. Dette billede er fra i lørdags, hvor det store marked var.. Her fra Plaza de Las Gallinas, hvor der bliver solgt en masse dyr og derudover stjålne ting. Det kan tydeligt ses, hvor fyldt markedet var med mennesker.
Efter lidt fried chicken gik turen videre til Relleche - landsbyen tættest på bjerget (4 timer fra vandrerhjemmet opad et bjerg).. godt 1 time og 15 minutter efter ankom vi til Relleche, som viste sig at være en utrolig lille landsby. Så gik turen ellers opad, opad og opad - fik jeg nævnt opad. (jeg synes, at Danmark har et bakket landskab i øvrigt)

Her ses vi, mens jeg stadig er levende. Til venstre Remy og til højre Fredrich (begge fra Belgien).

Efter godt tre timer næsten udelukkende opad. Måske om man skulle overveje at dyrke en eller anden form for sport! De to belgiere har alt, alt for meget energi, de grinte bare af mig.. Men nu var det jo også min første bjergbestigning.

Her ses noget af den natur, som vi kunne se.
Vandrehjemmet, hvor vi sov natten over.
Efter lidt tun blandet med peberfrugt på franskbrød udenfor hovedbygningen med køkken.
Næste dag gik turen opad igen. Efter godt to timer ankom vi til, hvad det næste billede illustrerer.
Her ses kratersøen.. Det var alle smerterne værd, når man fik et sådan syn at se.. Helt ubeskriveligt.
Os alle tre foran søen i 4400 meters højde.
Mig foran søen..
På vejen hjem, som heldigvis kun gik nedad.
Om mandagen efter nogle timer på øjet gik turen til nogle søer i nærheden.. Omkring 2½ time væk med en bus (KUN med indianere).. Tror nok, at vi følte os fremmede.

Et billede mere af disse søer, som var virkelig smukke..

Endnu et billede lige før en restaurant, hvor vi fik serveret ørred.. Første gang for mig her i Ecuador .. Nøj, hvor var det godt. Ellers er der ikke sket så meget mere.

Quito - Farvel til Zack

2008-05-12T15:24:00.004+02:00

I sidste weekend gik turen til Quito, hvor vi alle fra Riobamba og en del fra andre byer, som for eksempel Guayaquil og Ambato, tog afsked med Kenneth og Zack, som begge tog afsted mandag morgen. Zack og jeg boede på et hostel midt i Quito, hvor alle de fremmede (gringos) er, så det var såmænd rigtig fedt.. Ellers fik vi festet lidt og spist noget godt mad - crepes & waffles kan varmt anbefales (-:
Her er vi i et lille storcenter, hvor pigerne overvejede henholdsvis en piercing i næsen og navlen. Vi var alle meget nysgerrige, og regnede med skrig, men alt forløb meget stille og roligt. Drengen med kasketten er Daniil, ukrainer, udsendt fra Tyskland. Så blev det mandag, og det var tid til at sige farvel til min uden tvivl bedste ven her i Ecuador.. Modsætninger så det basker - vi kan kalde det et tvungent venskab, men nøj hvor var det sørgeligt.. Os 4 udvekslingsstudenter er så utrolig tætte, og har været igennem så ufattelig meget - der er næsten ikke gået en dag uden at vi har set hinanden i 9 måneder.. Pigerne kunne ikke stoppe med at græde, Zack fik tårer i øjnene og det gjorde jeg nu også.. Svært at forklare og endnu sværere at forstå, at vi nu kun er 3 i den allernærmeste vennekreds..
Claire ødelagde lidt billedet med sit happy-face, men her ses vi i hvert fald efter Zack gik til check-in..

Salinas, Montañita & Dreadlocks

2008-05-02T06:43:00.006+02:00

For lidt over en uge siden tog vi til stranden, undtagen Claire, som ikke kunne..

Zack og Kenneth tog til Portoviejo, da der var en fødselsdag dér.. Janna, Hannah og jeg synes det var lidt langt væk for en fødselsdag til en pige, vi ikke kendte, så vi tog i stedet til Salinas direkte. En strand, som ses på billedet.
Senere om aftenen den fredag tog vi på restaurant, hvor vi fik Paella for hvad der skulle have været til 3 personer, men endte med at være nok til Kinas befolkning.. Paellaen bestod af store krabber, muslinger, rejer, andet skaldyr blandet med ris krydret med safran - virkelig lækkert. Siden vi ikke kunne spise det hele, bestemte vi os for at give maden væk, hvilket indebærede at vi jo måtte få nogle poser eller bakker.. Restauranten valgte så at tage penge for de bokse, som vi ville give til nogle fattige. Efter en diskussion omkring dette med manden, bestemte vi os for at skride, og ellers betale alt undtagen de to bakker, som de ville have 1 dollar for. Det er historien bag dette billedet..
Lidt senere igen tog vi ud igen, hvor vi ses i et gruppebillede på strandpromenaden.
Næste dag tog vi på stranden, hvor vi på brutal vis blev overfaldet af sælgere.

Efter at pigerne havde købt nogle få smykker gik de amok, så på et tidspunkt havde vi omkring 8 forskellige sælgere omkring os.

Når pigerne nu optager hele parasollen, må man jo tage sagen i egen hånd.

Så til Montañita fuld af europæiske hippier, der alle sælger deres håndværk og ellers lever livet fuldt ud. Selvom livet kritiseres af mange mennesker, er det virkelig interessant. Jeg fik snakket med en hippie fra Det Dominikanske Republik, som havde rejst rundt i Sydamerika i 7 år, hvor han solgte sølvsmykker og andet kunst, hvorefter han tog videre til en anden by for at gøre det samme, alt imens han oplever kulturen og naturen på tætteste hold. Vi fik os en meget interessant snak om alle hans oplevelser, som bl.a. var omkring respekten for hippier i Colombia.. Han tog med en bus i Colombia, som pludselig blev stoppet af nogle røvere.. De fik besked på at stille sig udenfor allesammen, hvor de ellers røvede hver og én for alle værdier med undtagelse af ham og hans kæreste, som begge levede som hippier. Det er åbenbart en uskreven regel, at man lader hippierne være i fred.

Undskyld, at billedet er lidt utydeligt.. Det viser jo dog, hvad der foregår.

Vi lejede et surfbræt, da vi jo selvfølgelig skulle prøve det. Fra venstre Zack, Kenneth og mig.

Vi fik et longboard, og overraskende nok var det ikke så forfærdelig svært, selvom vi selvfølgelig ikke så videre professionelle ud.

Så kom vi til højdepunktet, som på denne tur blev dreadlocks.

Folk troede for alvor, at jeg var en stoner med den jamaicanske hue (i min hånd), som jeg købte. Vi ville begge prøve at se, hvordan det så ud og resultatet kan mere eller mindre ses på billedet + min virkelige personlighed som på fin vis blev fanget på billedet.

Krøller & Fest

2008-04-30T05:13:00.001+02:00

Først fletninger i håret, nu blev det tid til at prøve krøller.. Resultatet blev lidt specielt - en mandlig udgave af Shirley Temple, blev vi enige om. Det skulle dog prøves!
Foran frisørerne, som ordnede vores hår, som alle syntes, at det var vældig morsomt.

Dette billede er godt tre uger gammelt vil jeg tro - undskyld jeg ikke har fået opdateret i lang tid! Min fætter her og hans familie fra Stamford, Connecticut, var kommet på besøg i godt og vel 3 uger. Her ses huset, hvor vi nød hornado, svinekød med kogte hvide majsstykker. Lyder ikke synderligt lækkert, men det er vildt godt.
Så blev det tid til "Las Fiestas De Riobamba" (Riobambas fester), hvor der var en masse parader og ellers gode fester senere hver eneste dag i 4 dage.
Halstørklædet er ikke for at være smart, udelukkende fordi jeg havde halsbetændelse og ikke kunne snakke. Den lille fyr ved siden af mig er ecuadorianer bosat i USA, ellers Zack og Kenneth..Senere en af aftenerne, hvor vi gik ud en del - Fanny havde nogle franskmænd og belgiere på besøg. En vildt god weekend, hvor der blev festet igennem tre dage i træk..

Galapagos-øerne

2008-04-13T04:39:00.005+02:00

Så gik turen endelig til Galapagos, stedet som enhver vel drømmer om at se..
Efter en godt og vel 2 timers flyvetur med pause i Guayaquil, var vi endelig på den første ø, Baltra, hvor USA under 2. verdenskrig havde militærbase, som også har lufthavnen.. Her ses flyvemaskinen, som vi fløj til øerne med..

Efter at være blevet indlogeret og have spist på vores hotel havde vi den første tur, som gik til nogle få "museer" og til et opdrætningssted for skildpadder. Til venstre kan I se et billede af et firben, som har tabt sin hale, og til højre de berømte kaktus-træer, som kun findes på Galapagos.

Her ser i nogle skildpaddeæg..

Her kan I se nogle små skildpadder, i det de kan blive meget, meget større..

middlesize-skildpadde.

Endnu et firben, det er en hun, da den har den rødlige farve.

en langleguan.

Mig med en monsterskildpadde, som vist nok stadig skulle være ung - vi snakker mellem 80 og 90 år, så den har stadig godt og vel 110 år endnu..

Flere megaskildpadder..

Næste dag havde den første reelle tur.. Under aftensmaden dagen før havde vi lavet grupper, hvor jeg så valgte at gå i en gruppe med nye mennesker, hvilket viste sig at være et rigtig godt valg.. 3 nye brasilianere, rigtig fede mennesker, 5 amerikanere, 1 dansker (det kunne være mig i dette tilfælde) og resten fransktalende fra enten Belgien eller Frankrig..

Dette er det første pelikan-foto - der er rigtig mange tilbage.

nummer to - de var overalt, og jeg kunne virkelig godt lide de fugle.

På en lille yacht.. Fra venstre John (den engelsk/danske version, for ingen anelse om, hvordan det skrives på brasiliansk), mig, Alex (fra Alaska, USA), Fanny (Belgien) og Weston (USA

En imitation af kaptajn Haddock, ved ikke om det lykkedes - giv endelig feedback.

Her ses en af de øer vi sejlede omkring for at se dyrelivet..

Nogle helt specielle fugle, som jeg bare ikke kan huske navnet på - jeg skal virkelig forbedre mig i det med dyrenavnene..

De famøse bluefooted boobies, som jeg vist mener hedder blåfodet sule på dansk..
De er over det hele på Galapagos..

Velkommen til søløveklubben også kendt som de dovnes klub...
Nøj, hvor ville livet som søløve da bare være paradis..

Pelikanbillede nummer 3.

På stranden, hvor vi alle nød det vildt gode klima, som der var.
På grund af en dejlig havbrise, føltes de 35 grader slet ikke så galt..

Jeg var officielt en grillstegt lørdagskylling efter den anden dag, og det med spf 50 derude..

Næste dag var det snorkletid.. Med Alex klar til at svømme med søløver og tusindvis af fisk..

Okay var ikke helt klar på det forhenværende billeder, men det er jeg til gengæld her..

Så kom vi allesammen i vandet med undtagelse af Gaby, som fik æren af at tage billeder med mit fantastiske fujifilm-kamera.

Endnu et billede..

Virkelig sej guide, som var god til at forklare og også var frisk på at snorkle de lidt farligere steder..

En krabbe - det rigtige navn må I selv finde.

En havleguan på en hundenes strand. Denne strand var førhen hjemsted til en masse hunde, som efter at være blevet forladt begyndte at spise havleguaner på netop denne strand indtil de for nyligt blev fjernet, da hunde jo er bragt dertil af mennesket, ligesom geder, køer og en masse andre dyr også er.. De "unaturlige" dyr er faktisk den største trussel mod det unikke dyreliv..

En havleguan på tættere hold..

Endnu en søløve.

Gruppen i gang med at tage billeder af den samme søløve, som virkede yderst tam..

Min søløveven og jeg.

Jeg tror, at der var dømt sexy-time der..

Havleguan-billede # 4213

Disse fugle skulle vist være uddøende.. Det forventes, at de vil uddø inden fem år..

Her kan man tydeligt se, hvordan øerne blev lavet som følge af den vulkanske aktivitet..

Ved en naturlig "svømmepøl" i en stor lang kløft..

De to helte fra den dag, som begge sprang fra godt og 20 meters højde, vil jeg tro..

Udsigten ud over øen Santa Cruz..

Marine fra Frankrig og jeg,.. Se hvordan hun da tabte jorden-er-giftig.

Udsigten udover Puerto Ayora..

Vi tager lige et lille hvil, før vi fortsatte 3,5 km mere indtil vi så stranden fra billedet nedenunder.

Stranden her kaldes Tortuga Bay (skildpadde-bugten)

Endelig fandt jeg min indre karma. Og svaret var ikke feng-shui, men bare en god gang meditering på stranden..

jah.

Fanget i et skildpaddeskjold, som man i øvrigt sagtens kan passe.. Men nøj hvor er det bare tungt..

Gruppen får en forklaring omkring en tunnel..

Her kan I se vores guide imens han forklarer om forskellene mellem de forskellige lava-arter..

Billedet af tunnelen, som var virkelig mørk..

Endnu en forklaring..

Amanda og jeg foran et krater..

Sabrina fra USA vil helst ikke hjem til Guayaquil ser det ud til..

Billede fra bussen på vej til lufthavnen før turen gik hjemad.

Billeder fra den nye skole

2008-04-03T15:42:00.003+02:00

Nu er der nogle flere billeder af den nye skole.. Her ses skolen set udefra med navnet på skiltet.
Hovedindgangen til den lille skole.. I baggrunden kan man se en af de større kirker i byen, La Loma De Quito..
Skolegården, som normalvis er fyldt med små skrigende børn (-:
En ad eleverne fra 1ra basica, som velnok er 5 år gammel. Skolen har flere uniformer afhængig af årgangene, her ses en af dem.

Kåring af Dronning Rotary Riobamba

2008-04-03T15:19:00.003+02:00

Før kåringen begyndte med min rotary-jakke på.. I lørdags var vi blevet inviteret til, hvad vi troede var en frokost, men endte med at være kåringen af klubbens dronning.
Her ses kåringen på lidt nærmere hold. Dronningen kan ses i baggrunden med den hvide kjole.
Ecuadorianere elsker at have dronningen for alt, og det gælder alt.. De har mrs. deporte (sport), La guambra más linda (den flotteste), Reina de Riobamba (Dronningen af Riobamba), og ellers dronninger af boligområder, andre landsbyer, firmaer osv.
Her er vi rotaryudvekslingsstudenterne.. Til venstre ses Samantha, der var på besøg indtil i dag..

Endnu et gruppebillede, de to andre drenge er fra Tyskland med andre organisationer. Bagefter kronen var blevet sat på hovedet af dronningen, begyndte alle ellers at danse. Det endte med, at vi også røg ud på dansegulvet. Hyggelig aften..

Strandtur

2008-04-03T08:15:00.000+02:00

For et lille stykke tid siden tog vi 3 af udvekslingsstudenterne herfra Riobamba til kysten, nærmere betegnet Portoviejo, hvor vi boede hos Samantha og hendes værtsfamilie.
Den første dag efter omkring 9 timers bus tog vi til en strand omkring 1 time derfra kaldt San Clemente, hvor vi boede i et af de mest primitive huse. Desværre glemte alle sine kameraer - det ville have været fedt at kunne dokumentere badning med en spand vand og en skål hentet fra en brønd udenfor.. Næste dag tog vi tilbage til Portoviejo, hvor det simpelthen var ulideligt varmt - endnu en gang stod den på julemærkehjem.. Denne dag tog vi i biografen og så en film valgt af pigerne - ikke just den mest interessante.
Næste dag gik turen til Montañita, en anden strand, som virkelig tiltrækker en masse turister.
Ovenover ses billedet af hovedgaden i den lille by fuld af europæiske håndværkskunstnere.
Her kan I alle se, hvordan vi sov på stranden. Selv tanten, som tog med, syntes at det var en god idé.. Mindre behageligt at sove på sand, men det var nu alright. Det endte med, at alle andre sov på stranden under åben himmel, hvilket tilsyneladende er meget normalt i Montañita.

Dagen efter fester rundt omkring.. Her er vi gruppen, som tog afsted.. Efter Zack ses Taryn (USA), Jonas (Tyskland) og Samantha (Canada). På vejen til Montañita i bus brød bussen sammen 2 gange, men fortsatte dog.. Men på vejen hjem havde vi også lidt uheld med os - under halvvejs i midten af ingenting brød bussen sammen, og det var permanent.. Vi fik nogle af vores penge tilbage og blev ellers smidt af bussen, hvor vi ventede en halv time ved vejkanten i en ulidelig varme.. Pigerne var syge og brækkede sig, så det var noget af en oplevelse.. Endelig kom der en bus, og uden andre uheld, kom vi sikkert tilbage til Portoviejo, hvor vi senere hen på aftenen igen tog til biografen - 10.000 f.Kr.
Næste dag var pigerne stadig syge, så vi ringede til vores chairman, som krævede at Janna fik et stykke bevis fra doktoren på, at hun rent faktisk var syg - lidt mærkeligt. Hun tog så til doktoren, fik dette stykke papir.. Senere tog vi til tennisklubben, som også har en pool. Næste dag gik turen så tilbage til Riobamba.

Adresse

2008-03-26T22:17:00.006+01:00

Til alle dem, der nu ville have lyst til at sende mig en hilsen, pakke eller lignende..

Mathias Rimmen c/o Servio Montenegro
Calle Cesar Leon Hidalgo y José Maria Banderas
Casa # 15, Chimborazo, Riobamba,
Ecuador

Nye aktiviteter

2008-03-26T15:26:00.005+01:00

Efter mange måneder i en skole, som ingen af os 4 rigtig kunne vænne os til, bestemte vi os for at få snakket med vores chairman om muligheden for at lave noget andet i stedet for alm. skole.
Vi forklarede ham efter udlevering af de $55, som vi får hver måned som lommepenge, at vi ikke var glade for at gå i den skole, da vi, som jeg tidligere skrev, ikke blev taget seriøst og derudover kedede os helt ubeskriveligt meget. Og spurgte ham om der nu kunne være mulighed for at undervise engelsk 3 gange om ugen og derudover andre aktiviteter, som bl.a. fransk, som jeg jo snart har taget i over 2 måneder. Ellers er vi blevet indskrevet til ecuadoriansk madlavning alle 4,.. Zack tager guitar-klasse, og os 3 tager drama.. Derudover tager pigerne et latinamerikansk danse-kursus, og jeg regner med at tage en Kichwa(quechua)-klasse, som er indianersproget, som snakkes som modersmål af over 10% af den ecuadorianske befolkning. Billedet ovenover viser universitetet, hvor vi tager alle kurserne.
Her ses en af vores klasser på den nye skole, som vi nu underviser engelsk på.. Denne skole har et meget højere niveau, mest af alt fordi de har bedre lærere, men aldeles også fordi de ikke arbejder på markerne, hvilket virkelig gør eleverne trætte. Mange af de små indianerbørn på den fattigste skole ser jo ikke anden fremtid end at arbejde på markerne ligesom sine familie nu har gjort i mange generationer. Det hele handler om social arv.. Børnene fra denne klasse er mellem 5-7 år gamle, og hvis jeg skal være ærlig, er de meget intelligente i netop denne klasse. De lærer lynhurtigt både udtale og nye ord - en fornøjelse at undervise sådanne børn.

Fødselsdag & Rotary-frokost

2008-03-24T16:34:00.000+01:00

For et godt stykke tid siden nu, tog vi til fødselsdag - Claires hostsøster, Samia, fyldte 14, tror jeg vist nok. Her ses hun med kagen klar til at puste lysene ud efter happy birthday-sangen på spansk. Det var en hyggelig aften..

En søndag havde vi en rotary-frokost. Vi troede vi var over 2 timer forsinket, hvilket jo burde være lige i overkanten selv med et ecuadoriansk ur om hånden. Derudover for vi også vild.. Vi tog lige en lille omvej til et sted med varme kilder.. Da vi så endelig fandt stedet, var de ikke begyndt med frokosten endnu.. De var allesammen i den zoologiske have ved siden af.

Et eller andet gnaver-dyr.

lille abe og Claire med et hamster - alle de eksotiske dyr er jo for vilde..

tigrillo og små ulvelignende præriehunde.

Gigiantiske papegøjer og en struds.

Efter åturen i zoologisk have gik vi tilbage til hovedbygningen, hvor vi fik en traditionel svinekødsret. Min gamle værtsmor havde forberedt nogle spil, så dem legede vi ellers med på.

Det var tid til at kåre Mrs. Rotary Riobamba. Vi var dommerne :D

Dronningen med hendes mand.

I Amazonas med Tarzan (det er mig)

2008-03-08T04:26:00.000+01:00

KLIK PÅ BILLEDERNE FOR AT FORSTØRRE DEM

Så gik turen til junglen. Sidste torsdag fløj vi om morgenen fra Quito til El Coca, hvor vi blev tranporteret videre til flodbredden, hvor en 61-fod lang motoriseret kanoe (og en lille én) stod klar til os. Efter omkring 20 minutters snakken med nogle andre udvekslingsstudenter, som lige var kommet tilbage fra dér, hvor vi boede, steg vi på kanoerne for ellers at sidde der i 3 timer.

På vej til Yachana Lodge, hvor vi boede. Til højre kan I se nogle huse, som var i lokalområdet af dér, hvor vi boede.

Om aftenen mødtes vi nogle af os på terrassen, hvor vi havde denne udsigt.

Næste dag stod den på arbejde. Til venstre forklarer en af de ansatte på Yachana High School, hvordan vi ville komme til at hjælpe de studerende indenfor forskellige arbejdsområder, som økologi, mikroselskab, landbrug og kunsthåndværk.

Vi blev inddelt i grupper, hvor vi så fik kyllingefarmen om fredagen. To af os, Samantha (Canada) og jeg, meldte os til at hente savsmuld. Først gik vi forkert med ham studenten, så det tog altså 1½ time op og ned af et vældig bakket terræn.. Til venstre kan I se Samantha med en kakao-frugt og til højre en svedende jyde opsamlende savsmuld.

Turen tilbage til kyllingefarmen tog vi en kano. Til venstre kan I se "skolebussen" og ellers nogle kyllinger.

Vi havde det nu sjovt med kyllingerne, hvor vi flyttede dem og gjorde rent i deres bur.

Lige ved siden af kyllingefarmen havde de en dam, hvor de havde snegle, som i junglen er en delikatesse.

Om lørdagen gik turen til det lokale "store" marked, hvilket var lidt af en skuffelse. De solgte ikke noget typisk fra området overhovedet - kun sæbe, lommelygter og værktøjer.

Da vi kom hjem fra markedet ryddede vi op efter træfældning, og efter godt to timers arbejde skulle vi spise en typisk fisk fra floden på et blad.

Efter frokost blev vi inddelt i to grupper, hvor vi så skulle se guldgravere og heales først, og ellers flyde ned af en flod kun iført redningsvest i en time.

For at finde omkring et gram guld, skal man i gennemsnit si 100 af disse træskåle fyldt med sand. Her ses en kvinde i gang med at fylde en træskål. Manden er ved at føre sandet gennem sin simple maskine, som har sier de store sten fra først og ellers føre det lette sand ud i vandet. maskinen har et lille rødt tæppe, som kun beholder de tunge ting - dvs. guld!

Efter 27 træskåle skulle resultatet ses, og vi kunne tydeligt se, at der var fundet guld. Hvert gram koster omkring 15-16 dollars, som det er lige nu.

Bagefter tog vi med kano til en curanderos hus (en traditionel healer), som her ses udførende "limpieza" (renselse) på mig. Han pustede noget rør i hovedet på mig og begyndte ellers at fjerne de dårlige energier med et bundt blade. En sjov og spændende oplevelse.

Healeren er stadig flittigt brugt i dag af de lokale for mindre problemer - influenza, depression osv. Han snakkede i et ord spansk, udelukkende quechua.

Efter healings-sessionen prøvede vi at kaste med spyd og skyde med pusterør. Det er sværere end man lige går rundt og tror.

Om eftermiddagen fik vi en guidet tur rundt i junglen. Her ses den første panorama-udsigt.

Anden udsigt og til højre guiden, som havde sin barndom helt inde i junglen, hvor han selv jagede med pusterør og spyd. Derefter valgte han så at studere og lære spansk. Ret vildt, og endnu vildere det tempo han satte for dagen. Jeg spurgte ham så, om han nu ikke kunne sætte farten lidt ned. De 18-19 udvekslingsstudenter gik for langsomt og skulle følge hans tempo, var hans svar. Det resulterede så også i, at vi senere farede vild i junglen, da den 1,40 meter høje pusterørsjagende guide spurtede derudad med omkring 2 udvekslingsstudenter, der åbenbart var på EPO.

Gudskelov havde vi da en sti og nogle pile at følge. Til venstre ses nogle af udvekslingsstudenterne og til højre, hvis I forstørrer en abe oppe i et træ.

Foran et kæmpe ceder-træ, eller hvordan det nu staves på dansk. Ellers tog vi et lille hvil..

Skøre Eddie fra Ungarn - også kaldt europas Steve Irwin. Den dreng har 4 kameraer, spiller fæere instrumenter, og ved på underlig vis alt om dyrene i junglen. "Er den giftig?", spurgte jeg omkring flere edderkopper. "Claro que si", svarede han (selvfølgelig da).. Vi tog på en lille tur Dario (Schweiz), Eddie (ungarn) og jeg midt om natten for at finde boa-slanger. Lad os bare sige, at det var en oplevelse at gå rundt i junglen og finde edderkopper klokken 2 om natten.

Tjek hans hjemmeside ud, hvis I vil se nogle helt fantastiske billeder :http://www.edvardmizsei.com/public

Sådan så Mathias ud, da han vendte tilbage til civilisationen. Jeg var løbet tør for normal tøj, så valget faldt altså på "indiansk" hippietøj - indianere laver det, men ville aldrig selv bruge det!

Her ses et billede af en frø taget, da vi var ude at rydde op efter træfældning om lørdagen.

De nedenstående billeder er bare diverse med dyr, planter og et af en lokal indfødt.

Det blev døbt "edderkoppetræet", og til højre en tucan, som hver dag kommer til healerens hus.

Edderkopper - tarantellen til højre er vist nok ret giftig.

En lokal kvinde med sit barn (ikke just glad) og en lille slange.

Den der edderkop var/er ufattelig skræmmende.

Escuela, Baños & Otavalo

2008-03-04T22:41:00.001+01:00

Her er mit fake-plastic-rotary smile. Om torsdagen kom Jannas mor og søster på besøg på en dag, hvor vi så de udvalgte kanditater fra de forskellige gymnasier til titlen frøken sport (og det endda selvom de ikke dyrker sport)
Her ses nogle af pigerne, hvor der virkelig var nogle hæslige piger, som for guds skyld skulle have holdt sig væk.. Man deltager ikke til dette, hvis man er 1,50 cm og har en trippelpack, og vi snakker ikke den slags med muskler.
Torsdag for lidt under to uger siden kom Jannas mor og søster fra Finland på besøg i Riobamba.. Om torsdagen tog vi til Ambato, hvor vi så film - Tuire (Jannas mor) insisterede på at betale det hele.

De finske besøgende ville gerne se skolen, som vi underviser i, så vi tog derhen om morgenen, hvor de fik hilst på alle børnene.
Efter besøg i skolen gik turen til Baños, omkring 1½ time væk.. Her er vi i byens centrum ved en miniature-vulkan.
Senere ved et lille vandfald, hvor jeg næsten faldt i pga. den meget glatte sten, som jeg står på :D
Janna og Claire poserende ved en Chiva-bus, som er kendte fra hele Ecuador - hvis I vil vide som hvad, kan I godt hurtigt tænke på meget fulde mennesker.. Her ses en dreng lavende den famøse type bolcher fra Baños, som er lidt mere som tyggegummi - en mellemting.
Vulkanen Tungurahua på en meget klar dag.. Vildt god udsigt.
Om lørdagen gik turen til Otavalo, et af verdens største markeder med indiansk kunst. Her fik vi ellers købt 3 par natbukser hver, som jeg flittigt bruger hele tiden - tjek stort set alle mine billeder ! Jeg kan ikke passe mine bukser, mit bælte er gået i stykker og jeg er for doven til at finde et nyt bælte.
Bob Marley kom skam også til Otavalo den lørdag. Måske er det ikke den virkelige reggae-sanger, men han ligner godt nok meget, må vi vist alle sige.

Her ses Tuire foran en normal bod med en masse forskellige smykker og andre smånips.

Vulkanpanorama & skole igen!

2008-02-18T19:50:00.002+01:00

For halvanden uge siden tog vi til Guano, en landsby med panorama-udsigt til vulkanen, som da stadig var noget aktiv.. Den var gået i et gevaldigt udbrud tag vi tog dertil, så vi kunne rent faktisk se, hvordan lavaen flød ned af skråningen. Desværre var det lidt skyet, så foto var udelukket.

Samme gruppe, som altid.. I baggrunden er vulkanen, som deværre ikke engang kan anes pga. skyer. Nu er vulkanen forholdsvis rolig igen, nu er vi "kun" i orange alarmzone, hvilket de næsten har været konstant her siden 1999. Om onsdagen gik turen til den fattige skole igen, hvor vi underviste på engelsk. Jeg har de største elever, og jeg må ærligt indrømme, at jeg er positivt overrasket over en del af børnene, som virkelig prøver at lære det - det kunne ses efter resultaterne til en test, jeg havde lavet.
Den lokale skolehund, som lever af regeringsudstedte småkager med smag af kokos. Den gik ind i klasseværelserne, åbnede en elevs taske og snuppede pakken.

Her ses hunden åbnende posen. Efter den havde spist småkagerne, så intelligent som den nu er, tog den skraldet med om bagved skolen, hvor den begraver sit skrald!

Efter reminder af min dejlige mutter (mor) forsøger vi nu igen at finde et eller andet at lave i stedet for den skole, som vi går på ligenu, da vi ikke kan lide den og ville lære langt mere på fx et lokalt universitet (hvor de alligevel ikke er ældre end 18-23 år). Dér vil der være mulighed for at lære at lave ecuadoriansk mad, lære quechua (indianersprog) og ellers en masse forskellige ting.
Nu skal det aldeles ikke kunne siges endnu om et skift ville være muligt, men vi har da i hvert fald grunde nok.

- I universitet vil vi blive taget seriøst.
- Vi vil kunne vælge fag, der rent faktisk interesserer os og kan engagere os i.
- Vi vil være omkring mere modne mennesker (gøre det en del nemmere at have ecuadorianske venner)
- Det vil koste 1/3-del af prisen for den gamle skole
- Vi vil lære endnu mere spansk

Jeg kunne fortsætte i lang tid, men tror nu de fleste har forstået pointen. Så vi håber på, at Rotary vil tillade dette skift, også så det vil være muligt for os at sige, at vi rent faktisk kunne lide at gå i skole her for en gang skyld, når vi kommer tilbage

Vulkan i udbrud!

2008-02-07T14:54:00.000+01:00

Her ses en af verdens mest aktive vulkaner, Tungurahua, som siden 1999 har været meget aktiv.. Nu er vi kommet i rød alarm, da den i går spyede en 10 km høj røgsøjle op i luften... Lave strømmede ned og udryddede de allernærmeste huse. Den forventes at gå voldsomt i udbrud inden så længe. Folk får 30 minutter til at komme tilbage til deres huse, da det er det antal minutter det tager for asken at komme over til Riobamba, hvorefter det vil begynde at regne med aske, som var det almindelig regn. Det skete for 2 år siden, hvor der faldt over 10 cm aske, som er sundhedsfarligt. Derfor rådes vi allerede nu til ikke at gå udenfor uden maske, briller og tildækket. Hvis den går i udbrud vil det tage 10 timer for asken at falde ned. Himmelen skulle efter sigende blive fuldstændig mørk af aske, så jeg håber lidt på, at det vil ske, så jeg kan få det at se.
Her ses asken udenfor huset.. Det er bare en normal dag med aske, hvilket umiddelbart ikke virker som så meget, men når der falder et lag over det hele, er det rimelig meget aske, der i luften.Godt, at jeg har min maske, så jeg kan overleve (-: Jeg har ikke længere de jamaicanske fletninger...!

Karneval i går!

2008-02-02T19:28:00.000+01:00

Her vi samlet nogle udvekslingsstudenter i Claires indkørsel. Fra venstre nederst ses Janna, Claire, Maria (halvgrønlænder/dansker), Kristin (islænding), Miriam (Schweizer). Fra venstre øverst Zack, jeg og Felix (tysker). Dette billede er taget efter første runde.
Tæt ved fodboldstadionet, hvor der er en kunstig sø, som flittigt bliver brugt til at smide folk.. Bl.a. røg Kristin og Miriam en tur i baljen.
Her ses det lidt mere tydeligt, hvor mange mennesker, der er ude at sprøjte vand og barberskum, kaste æg og sidst men ikke mindst maling.
Her ser vi lidt mere anderledes ud. Efter 2. runde, hvor vi gik amok og åbenbart (vi fandt ud af det i dag) fik taget billeder af os til avisen i dag, hvor vi beskrives som turister med god sans for humor, der glædeligt tog del i de traditioner, der er i byen.

Her ses artiklen "los gringos también son carnavaleros", hvor vi roses for at have en så god humor, at vi deltog som turister, hvilker jo aldeles ikke er, men hvad dælen (-: Oversat betyder det noget i stil med "de fremmede er også karnevalsdeltagere", selvom man ikke rigtig kan sige det.

Værre end Saddam Hussein

2008-02-01T03:48:00.000+01:00

Hvad elever udsættes for her burde sætte en streg under vores vidunderlige skolesystem. Jeg vil gerne fortælle Jer allesammen om, hvordan magten er fordelt på denne skole. Den kan forklares meget kort - hele magten, og jeg mener al magten, tilhører skolens ejer og inspektør, Maritza Zamora, som kan ses længere nede.. Ytringsfrihed er et fremmedord, og især hvis det omhandler skolen eller Maritza. Hvis der er noget, som ikke lige passer hende, jagter hun det pågældende barn, får lige karakteren til at gå ned fra 20 til 10, eller for den sags skyld får smidt elever ud.

Det eneste, der betyder noget for denne diktator - det er meget groft at sige, men er desværre sandt. Hendes egne lærere tør ikke sætte spørgsmå eller give forslag omkring noget som helst. For hvis de gør, som en fransklærer de havde for 3-4 år siden gjorde, bliver de simpelthen bare suspenderet eller fyret. I Danmark er det nemt at finde nyt job, hvor der her er stor arbejdsløshed og mangel på jobs, hvilket jo også giver hende ekstra frihed til at gøre, hvad der passer hende.

Skolen har en omsætning på omkring $28000 om måneden, hvoraf 4000 nok går til ansatte, vand- og elregning. De resterende $24000 går direkte ned i fru Zamoras lomme.. Hun bruger ikke nogle penge på klasseværelserne, som er ligeså gode/dårlige som i statsejede skoler, hvilket jo altså ikke burde være sandt eftersom denne skole er den dyreste med $70 om måneden i hele Riobamba.. Fx er der ikke sæbe eller toiletpapir på badeværelserne.. Der er ikke nok fodbolde eller basketbolde, og ødelagte vinduer bliver ikke erstattet før efter meget lang tid formoder jeg. I vores klasseværelse har der siden vi kom været et ødelagt vindue.

Vores hvad der skulle have været vores første tur kostede os $10.. Vores lærer vidste tilfældigvis, da hun boede i området, hvor vi skulle have været henne, at entréen til de to museer kostede $1 hver, og $1 for transport, i alt 3 dollars - Hvor tror I de 7 dollars ville gå. Bundkorrupt og det bringer mit pis i kog, at der er ikke er noget at gøre ved det. Hvad tror I, at eleverne og selv læreren bad os om.. De bad os, fordi vi er fra en magtfuld organisation som rotary, om at spørge Maritza, hvad de 10 dollars gik til - om der var mad inkluderet eller noget mere, eller hvorfor det var så dyrt.. Så vi gik derop i frikvarteret, hvor vi spurgte hende ganske høfligt, hvad pengene gik til, hvorefter hun ganske roligt spurgte om hun lige måtte lave et telefonopkald. "Der bliver ikke nogen som helst udflugt nu", blev der så sagt til vores klasselærer i telefonen.. Hun vendte sig om, fuldstændig afklaret og rolig, og kiggede bare på os.. Vi rystede allesammen på hovedet og gik vores vej ud af det kontor, selvom vi mest af alt med vores vestlige retfærdighedssans havde lyst til at gøre noget ved det/ diskutere det, få en grund til at det blev aflyst.

Hendes nyeste idé er, at elever, hvis de ser en ven med mobiltelefon, skal bringe dem til kontoret, hvor de vil få en belønning på $1, men hvor man skal betale $5 for at få dem tilbage.. En eller anden person spurgte, hvad pengene ville gå til, hvorefter hun svarede elevrådet, som ikke bruger og aldrig har brugt nogle penge i de 25 år skolen har eksisteret.

En elev råbte så:"til at bygge Maritzas hus", da hun i øjeblikket konstruerer et hus på skolens grund til hendes datter.. Eleven blev øjeblikkelig sendt på kontoret for denne kommentar, som højst sandsynlig er sandheden, eller alle ved i hvert fald, hvem pengene går til.. Bundkorrupt..

Sidste uge - Pelileo, Cuenca, Quito, fransk & fest

2008-01-29T04:06:00.000+01:00

Nu synes jeg altså alt I alle skulle se, hvordan min værtsfamilies restaurant ser ud. De har dog en anden og halvpart i en tredje, men denne på billedet er på hovedgaden, hvor de også altid er.
Billede fra Pelileo for lidt over en uge over siden, hvor vi tog afsted for at se vulkanen, Tungurahua, som i øjeblikket er meget aktiv, og som sender en masse aske mod Riobamba, hvor folk allerede er begyndt at gå med masker og briller. I Pelileo, som jeg ikke har et klart billede af, porduceres stort set alle jeans i Ecuador. Meget god kvalitet og maks 20 dollars, hvilket svarer til 110 kroner. Desværre var vulkanen dækket af skyer, så vi ikke kunne se den spy lava og aske ud. Det har jeg så imidlertid set i Riobamba, hvor man også ganske tydeligt kan se den.
Sidste tirsdag tog jeg med min værtsfamilie til Cuenca, 3. største by i Ecuador, hvor vi skulle se på møbler og ellers fik spist alle former for svinekødsretter. Cascara, som var skinden (derfor ligesom flæskesvær) med choclos - hvide kogte majs. Jeg har aldrig spist så meget svinekød på en dag, og derudover ville damen med det grå hår, en god veninde af min nye værtsmormor bosat i Cuenca, også købe os kager og alt tænkeligt. Her ses vi i et gruppebillede foran katedralen, som angiveligvis skulle være en af de flotteste og største katedraler/domkirker i Syd- og Nordamerika.
Her ses en lille bod foran indgangen, hvor der sælges lys og en masse religiøse figurer.
Her ses en lille del af den historiske del af Cuenca, hvor der gives bøder f0r at smide affald, som den eneste by i Ecuador, hvilket gør, at byen også er meget ren - det er ikke normalt her.

Damen, som boede midt i centrum tæt ved deres fodboldstadium. Her ses hun med hendes parakitter, hvis jeg ikke tager helt fejl, som hun elsker overalt på jorden. Om onsdagen efter undervisning i engelsk til de fattige børn gik turen til hovedstaden Quito igen, hvor Mayra havde fået sin nye lejlighed, som var utrolig moderne, stor og lige i centrum.
I Quito fik vi købt hvidevarer, madrasser, lamper osv. i de store shoppingcentre, som er overalt i den kommercielle hovedstad.
Her ses et billede af spisestuen, som dog er lidt rodet på billedet, men hvis I kigger i baggrunden kan I se, at der er et rum med sten med masser af lys og mulighed for at have planter, springvand osv. I lørdags var vi til en fiesta de espuma (skumfest, foamparty). Det var en rigtig sjov aften, hvor vi fik danset en del og mødt nogle nye mennesker.. Billede fra Vieja Gurdia, diskoteket.Selvom det ikke helt var, som man kender foamparty, da der kun var en skummaskine, eller hvad man nu kalder det. Det betød, at der kun var et lille område med skum, hvor vi havde skumbad.
Janna og jeg i festhumør

Jeg er sammen med Claire begyndt med at lære fransk i en intensiv klasse, hvor vi er to elever. Allerede efter første gang kan forbedring mærkes. Det hjælper jo så også, at han åbenbart havde vundet en præmie for at have haft de bedste resultater i fransk med en klasse i et universitet her i en verdensdækkende konkurrence. Han mener, at vi sagtens kan blive flydende på et samtale-niveau efter de 5 måneder, som vi vil tage - 2 x 1,5 time hver uge for omkring 200 kroner hver måned.. Nu hvor det er så billigt har jeg overvejet at tage endnu et sprog med personlig lærer - hvis der var kinesisk ville jeg gerne det, men tror nu kun, at der er mulighed for italiensk, men det ville nu også være godt at kunne.

Cajabamba, tyrefægtning og hanekamp

2008-01-25T16:24:00.000+01:00

For lidt over en uge siden tog vi alle 4 udvekslingsstudenter til Cajabamba med min nye familie og Zacks nye til Cajabamba, hvor de var hovedarrangørerne til en pase del niño Jesus, som er en form for parade. Det som holder Cajabamba økonomisk på fode ses i baggrunden, nej ikke juletræet, men bygningen, hvor der produceres brød for mere end 3 millioner dollars årligt, hvilket er forholdsvis meget i en lille landsby og i det hele taget Riobamba.

Her ses en gruppe lokale indianere i deres traditionelle dragter.

El pase del niño Jesus de Cajabamba - meget lille i forhold til de fleste i Riobamba
Folk samledes på pladsen tæt ved en af Ecuadors ældste kirker, hvor vi tog til gudstjeneste, som denne gang (overraskende nok) var ligeså kedelig som sidst, hvis jeg skal være ærlig.
Jeg havde lige taget mine jamaicanske fletnininger ud af mit hår, hvilket resulterede i denne frisure med den indianske-ecuadorianske julemand.. Åbenbart er julemanden hverken fra Grønland, Lapland eller Nordpolen, som vi alle udvekslingsstudenter har diskuteret en del, men fra den lille landsby Cajabamba i den ecuadorianske provins Chimborazo.Her ses alteret, som er forholdsvis nyt i en kirke fra omkring 1530.. Det har endda neon-lys.
Slå det Hedensted kirke !
Så skulle der spises middagsmad, som bestod af hornado, som kan ses på billedet. Selvom det ikke ser så forfærdelig godt ud, smager det faktisk rigtig godt. Serveres med en form for kogte majs, som kaldes choclos.
Så til tyrefægtning, hvor jeg selv fægtede. Jeg har en video med såvel mig som mange andre, der prøvede at fægte med tyre.. Videoen skal nok komme på så hurtigt som muligt..

Endnu et billede fra tyrefægtning.

Senere om aftenen tog jeg med Zack og en ecuadorianer bosat i New Jersey til hanekamp, som er lovligt her. Jeg håber, at jeg ikke anstøder nogle ved at sige, at det rent faktisk var både sjovt og spændende, og at jeg skal til et mesterskab d. 16. februar med Zack (-:

Her ses en video af hanekamp...

Atacames

2008-01-21T05:45:00.000+01:00

Efter en 9 timers lang bustur fra Riobamba til Atacames var klokken 5 om morgenen. Fra busselskabets stoppested med åben motorcykel/cykel-taxi (minder om dem, de har i Thailand) til vores første reserverede hotel - det regnede, da vi kørte afsted, som det nok kan antydes ud fra vores muldvarpeøjne og anstrengte udtryk. På Hotel Ximena Inn blev vi mødt af en neger, der havde blodrøde øjne og snakkede meget forvirret, hvilket fik os til at komme op med konklusionen, at han nok var bare en lillebitte smule høj af et eller andet. Hotellet var ikke som vi var blevet lovet, så vi nåede knap nok at se vores værelse inden vi skiftede hotel.
Da vi lige var ankommet til Ximena Inn, så vi en yderst spændende dokumentar om den første hund nogensinde. Vi var lidt trætte/stenede.
Samme dag om mandagen flyttede vi til det andet hotel, som var placeret lidt mere udenfor centrum, men dog med bedre værelser og de to vigtigste ting - pool og aircondition. Om aftenen tog vi ud i byen, hvor vi lyttede til en blanding mellem reggae, electronica, salsa og andre typer af musik, som var virkelig godt.. Der var happy hour, så 4 drinks kostede os omkring 30 kroner, hvilket jo ikke var så forfærdelig galt :D Juice i Atacames er det bedste! !

Stranden overfor vores hotel, de høje bygninger er fra den lille strandpromenade i horisonten.
Jeg blev vist fanget på skjult kamera, eller i hvert fald uforberedt. Her ses svømmepølen, som vi havde helt for os selv, da vi ikke kom i højtiden.. Jeg tror rent faktisk, at vi var de eneste mennesker, der boede på hotellet.Dette billede illustrerer meget godt, hvordan de mest perverse voldtægtsmænd ser ud.
Fra et af værelserne, hvor vi boede. Fun fact - kig hvad, der er foran os..
Claire, der pludselig troede hun var Christina Aquilera, som i øvrigt er halv ecuadoriansk - fortalt af en hemmelig kilde, som jeg ikke siger navnet på, men kunne være personen på billedet.

Alle dagene spiste vi fantastisk god mad - rejer, blæksprutte, corvina (en form for fisk). Alle former for seafood med den mest fantastiske juice - kokosnød, vandmelon, appelsin, papaya, ananas - alt! Vi havde nogle problemer med en ansat på hotellet, hvor vi boede. Han mente at vinden havde blæst nogle af deres håndklæder væk, selvom balkonen er i læ og de var drivvåde, hvorefter han ville have 10 dollars for hvert håndklæde, hvilket er en fuldstændig overdreven pris.. Så vi konfronterede ham selvfølgelig med det, og han ville have os til at betale, hvilket vi nægtede uden at snakke med ejeren, som han så ringede til (vi tvivler stadig på, at det var ejeren). Pludselig gik prisen fra de 10 til 6 dollars, hvor der så stod 5, 4 dollars på hans lommeregner. Det var så uden transporten. Han sagde så, at det var okay, hvis vi betalte 10,8 i stedet for 20.. Hvilken idiot.. Jeg har sjældent været så gal før - det skulle da lige have været i en håndboldkamp med et dårligt forsvar :P Claire gad ikke mere, og betalte.Lige efter at vi havde nydt omkring en liter juice hver, kom der en gruppe af kvinder, som flettede hår og rastafari.. Pigerne ville ikke, så måtte drengene jo træde til.. Her ses "frisøren/flettedamen".. Det var simpelthen så smertefuldt, så I tror det var løgn.. Ansigtsudtrykket må I selv afgøre, hvad skal betyde.

Selvom jeg nok har problemer med at se gangster ud, ser jeg dog ret bad-ass ud :D
Zack passer jo ind i rollen, som gangster, da han allerede er 3/4 mexicaner - meget snyd!

Noget, som virkelig var skræmmende på stranden, var at vi så en lille pige glide hen over gulvet fra en telefonbutik med et hul udskåret i sin kjole, i-ved-hvor, med blod omkring skridtet, en 11-årig prostitueret. Det var aldeles ikke en rar oplevelse at se det med sine egne øjne at der findes så unge prostituerede.

skift af værtsfamilie

2008-01-09T05:47:00.000+01:00

Dagen før jeg tog til min 2. værtsfamilie om lørdagen skulle jeg have alt mit tøj vasket.. Metoden kan ses ovenover.. Vaskepigen, som kommer en gang om ugen for at vaske i hånden.
samme dag om fredagen tog jeg med min bedstemor på frugtmarked med sin ansatte og min værtssøster.
Marita handlende med damen, som vi altid køber æbler fra..
Så kom jeg til min nye værtsfamilie.. Om lørdagen flyttede jeg så efter frokost med hele familien (den gamle) til mit nye hus, hvor Janna boede før.. De ejer to kyllingerestauranter, har et rigtig stort hus, er rigtig flinke og så skader det heller ikke, at der er trådløst internet. Om aftenen på dagen jeg ankom tog vi til Monaco's - et pizzeria-, hvor jeg lærte nogle af de andre familiemedlemmer at kende bedre. Næste dag tog vi så i kirke, hvilket måske ikke var min kop te, men nu hvor de gør det en gang om året, var det da til at overkomme.. Bagefter kirke og lidt hornado, en traditionel svinekødsret fra Riobamba, tog vi hjem, hvor vi så film sammen i samme seng, som kan ses.
Efter nogle få timer stod menuen på, hvad I ser i gryden; krabber..

Noget helt nyt for mig, og jeg blev ikke skuffet. Det smagte helt vild godt!
Min værtsmo) (Martha) og br0r (Jonathan) i køkkenet.

En fætter holdende en af de små krabber :D

2008-01-03T04:33:00.000+01:00

Nu skulle videoerne gerne virke fra de sidste to indlaeg!

Nytaarsaften

2008-01-03T00:28:00.001+01:00

Hele dagen forloeb ganske stille og roligt indtil omkring 22, hvor vi samledes for at spise kalkun med nogle forskellige salater. Her ses jeg sammen med min vaertsmormor, Angela (eller Angelita) - her putter man (c)ita eller (c)ito afhaengigt af koen paa alting lige fra broed til humoerkortstativsaelgersoen.
Min vaertsmor havde lige faaet et forklaede, saa det gik hun stolt rundt med (-:
Angela, en tante, kunne ikke komme til vores hus, da der ikke var flere taxier, saa jeg tog med min vaertsfar, bror og to kusiner til byen for at hente hende, hvor jeg saa de ecuadorianske traditioner. I Ecuador er der tradition for at sige farvel til det gamle aar ved at braende dukker - altid satiriske, mest af praesidenten, men jeg saa dog ogsaa batman og en lille brun elefant,.. Selv taxier koerer rundt med dukker nytaarsaften.
Endnu en tradition er, at drenge/maend klaeder sig ud som kvinder (egentlig skulle der vaere enker), og tigge om penge paa gaderne. Jeg fik ikke helt fat i, hvad det var for, men sjovt var det!
Her ses endnu en gruppe af enker.. :D Ham/hende den ene gik godt nok til den med bilen (-:
Gruppebillede med dukken, som vi braendte.. Dukken forestiller i oevrigt tanten, Martha, som staar i midten med det roede sjal.
Dagens joke.. (-:
Min vaertsmorfar var meget fascineret af sit romerlys...
Her ses dukken paa lidt taettere hold med detektiv Angelita.
Washito havde mavekramper og kunne ikke komme over i det andet hus, hvor vi fejrede det nye aar, saa vi bestemte os for at overraske ham...

Endnu mere fascineret :DSaa slog klokken tolv, og vi alle gik traditionen tro omkring huset med tasker eller kuferter, da vi gerne ville rejse i det nye aar...
Dukken skulle lige have en sjat benzin og resultatet ses nedenunder.
Her er der fut i dukken.
Som en ekstra ting havde min kusine foedselsdag d. 1. januar. Her faar hun sin kage, som jeg desvaerre maa indroemme loebende at have spist siden da. (-:

Hvad der skete bagefter kan illustreres med denne film.. Desvaerre tog jeg ikke i byen senere, men jeg havde det nu sjovt alligevel...

Jesus, Baños & Puyo og Jul!

2007-12-30T01:35:00.000+01:00

Her ses, hvad der kaldes pase del niño jesus, som sjovt nok gaar ud paa at fejre Jesu foedsel. Maaden, som de gjorde det paa var dog lidt speciel(-:

Hvis jeg ser bange ud her, har I fuldstaendigt ret. Endelig fik jeg proevet bungee jump - helt fantastisk foelelse, naar man springer, som om man er en fugl. Helt klart noget jeg vil proeve igen. Desvaerre var det kun 30-40 meter. Jeg kom om fredagen, samme dag som filmen med nissepigerne og monstrerne er optaget med bus til Baños, hvor jeg moedtes med de andre udvekslingsstudenter ved Rio Blanco, hvor vi allesammen proevede bungee jump.Her er vi saa allesammen efter bungee jump - Remy fra Belgien, Fred fra Belgien, Kenneth fra USA og jeg. Da jeg moedtes med dem ved Rio Blanco, hvor jeg proevede bungee jump, koerte vi videre i en bus, der bliver kaldt Chiva, som jeg ogsaa var paa i Quito - der var det bare en festbus i stedet. Vi koerte videre til en af mange vandfald, hvor der var en lift over til den anden side over en kloeft.
Her ses udsigten udover kloeften. Virkelig imponerende.
Videre til endnu et vandfald, men denne gang fik vi dog lov til at komme taet paa. Her er et gruppebillede paa vej ned til vandfaldet paa den meget sikre sti, hvor vi alle faldt paa roeven mindst en gang (-:
Naar man er med skoere belgiere, sker ting som disse. Saa vi maatte jo ud at bade ved vandfaldet.
Senere samme dag om fredagen tog vi paa ridetur i 2 timer - Kenneth havde vist nogle "mindre" problemer med sin mave, saa han gik tilbage til hotellet. Her ses vi saa klar til at ride - fra hoejre Remy paa Osama Bin Laden, Fred paa George Bush og mig paa John Travolta, som viste sig at vaere ret saa meget uvenner med George Bush, hvilket resulterede i, at Fred ogsaa blev bidt :D Ja, lidt skadefro er vi allesammen jo..Dette var udsigten, der kom os i moede efter en halv times ridning..
Naeste dag omkring klokken 12 efter en suppe, som jeg desvaerre ikke har et billede af. Det viste sig, at man sagtens kan bruge foedderne fra hoens til at lave suppe, som jeg saa synligt saa, da jeg skulle til at spise suppen. Vi lejede nogle cykler i Baños, som mere eller mindre er porten til regnskoven, dog en smule koldt, da byen stadig befinder sig i over 2000 meters hoejde.

Vi tog afsted mod Puyo, som virkelig befinder sig i junglen. Saa vi cyklede ellers derudaf i omkring 10 minutter indtil jeg havde oedelagt gearskifteren, eller hvad den kaldes, fuldstaendigt - ikke bare en smule, men knaekket i rigtig mange stykker. Saa jeg fik en ny cykel, og ellers videre til Puyo.

Efter 5 timer paa cykel med bakker noget stoerre end i Danmark og med helt ufattelige nedstigninger - en af dem varede i over et kvarter med i hvert fald 50-60 km/t. I alt fik vi cyklet 65 km, foerste og muligvis sidste gang jeg goer det. Jeg var saa traet, at jeg naesten faldt om, da vi ankom, ligesaa Kenneth, hvorimod belgierne lignede nogle, der sagtens kunne tage turen tilbage til Baños (-: Efter at have givet cyklerne til en mand, som tog dem tilbage til Baños ved terminalen, fandt vi et hotel i midtbyen for 5 dollars om natten, saa det var jo fint.

Om aftenen proevede vi at gaa i byen, hvor vi saa fandt ud af, at byen var fuldstaendig tom en loerdag aften, da vi var der omkring julen. Saa vi gik bare hjem igen, hvor belgierne sov, og Kenneth og jeg var ved at doe af grin af Ali G Show.

Sidste dag om soendagen skulle vi se noget af hvad junglen havde at tilbyde. Vi tog til et lille dyrereservat kaldt Yanacocha, som oversat betyder sort soe fra quechua - ikke fordi vi saa en sort soe dog. Det foerste vi saa, da vi kom var denne hund med to aber. Vildt underligt. Det var naesten som om hunden var deres mor.
Ind til indgangen, hvor aberne med hunden kom. I et kort oejeblik foelte jeg mig som en mandlig udgave af Pippi Langstroempe med aberne i mine arme :D

To aber mere. De virkede fuldstaendigt stressede i dette lille bur, men saadan er vilkaarene desvaerre.Der var dog ogsaa fritlevende aber- Jeg kan desvaerre ikke huske navnene paa de specifikke aber.
Vores guide ses her fortaellende om en gigantisk jordsnegl, som er en delikatesse laengere inde i junglen.
Nogle skildpadder fra Amazonas.
Et hyperaktivt dyr, som aldrig sidder stille.
Et underligt natdyr med utrolig store oejne, som hviner en del.

Virkelig sejt dyr, saa derfor husker jeg ogsaa navnet. Denne leopard-lignende miniudgave kaldes Tigrillo - meget aggresiv af natur, og pga. af dens fine pels med dets specielle moenster, er dette dyr truet og udsat for en del ulovlig handel.

Selvfoelgelig var der ogsaa slanger. Dette er en 2,5 meter lang meget fredelig boa, som kun spiser hver 3. maaned.

Fritlevende papegoejer, som i film. Virkelig et saersyn for mig. Tjek alle farverne ud!

En stor landskildpadde, som var udsat for ulovlig handel - derfor er skjoldet farvet gult.

Junglens udgave af en gris. Hyperaktiv, skoer og gryntende konstant (-:

Her ses udsigten udover junglen fra et taarn, som vi fandt ved et nedlagt hotel.

Den lokale butik med dagligdagsvarer.

Saa blev det tid til jul, overhovedet ikke som i Danmark, men en god oplevelse. Her er der ikke de samme traditioner - julen handler mere om, hvad den oprindeligt gjorde, jesu foedsel. Der blev bedt, hvad der kaldes novena her, og bagefter blev der givet pakker til hinanden.
I Ecuador og hoejst sandsynligt over det meste af Sydamerika, er det normalt at boernene ikke giver gaver til foraeldrene. Grunden er meget simpel, nemlig at boernene ikke arbejder foer efter universitet (selvfoelgelig kun dem, der har penge) og derfor ikke har deres egne penge til at koebe gaver for. Jeg savnede Danmark en del, vores mad, vores traditioner, familie, venner - alt, men saadan er det jo bare.Billedet er lidt utydeligt, da det er uden flash, men her har jeg lige faaet en nogle t-shirts fra mine bedsteforaeldre her, som hele tiden fodrer mig med kage, men det kan man jo ikke klage over. Desvaerre havde jeg ikke modtaget mine gaver til dem fra DK, saa jeg havde det lidt daarligt over ikke at kunne give dem noget.

Escuela de la inmaculada

2007-12-21T00:42:00.000+01:00

Foerst vil jeg gerne lige sige, at der er 4 indlaeg indenfor de sidste 2 dage, saa rul lige lidt ned, hvis I gerne vil laese om, hvad jeg ellers har oplevet de sidste 3 uger med billeder.

Her ses skolen, hvor vi er 6 udvekslingsstudenter, som er begyndt at undervise smaa boern engelsk. Navnet paa denne skole, som er lokaliseret meget taet paa, hvor jeg i oejeblikket bor, kan ses paa titlen til dette indlaeg.. Som der nok antydes, er denne skole meget fattig - alle boernene er indianere i denne skole, og en del af dem har alkoholiske foraeldre, arbejdsloese osv, hvilket betyder at mange af boernene ikke er velnaerede og har koncentrationsbesvaer, saa det er en udfordring.
Her ses omraadet omkring skolen, hvor alle eleverne bor.
selvfoelgelig lige have et billede.
Et af klassevaerelserne paa skolen.
Lige foer vi underviste hver vores klasse - jeg alene, da Miriam forstaaeligt nok ikke ville vaere alene den foerste gang, og de andre med hver deres klasse.
Claires klasse - de mindste (fra 4 aar til 8 aar), som stolte viser deres julekort frem.
Og min klasse - de aeldste (de fleste 11-12 og en enkelt paa 15 og en pige paa 17)

Vi oevede lige tallene fra 1-10 og I am + alder eller navn. I anledning af julen havde vi medbragt groent, roedt og hvidt papir til at skrive julekort med en lille smule engelsk, som merry christmas.

Sidste dag foer juleferie,.. Saa vi bestemte os for at koebe lidt slik til de smaa boern i form af juleposer, ligesom dem der blev givet af rotary om tirsdagen.. Her er langt de fleste af de omkring 90 boern paa skolen samlet omkring os paa trappen..

Boernene var helt vilde med fotos og i det hele taget os.. Alle kom og krammede vores ben og ville have knus,. Fedt at kunne glaede boern saa meget, og ikke bare boernene, men ogsaa rektor og laererne, som kalder os mirakler fra gud.

Tirsdagens rotary-projekt

2007-12-20T23:43:00.000+01:00

Foerst startede vi ud med at spille lidt Nintendo Wii i en rotarianers lejlighed. Her ses gruppen af udvekslingsstudenter med rotary fra Riobamba plus Miriam fra Schweiz i den gule t-shirt. Pigen laengst til hoejre er Fanny fra Belgien.
Derefter tog vi til en kirke, hvor tiggere og fattige, siaer virkelig gamle, samler sig for at faa mad, drikke og 25 cents hver dag af kirken. Vores opgave gik ud paa at faa uddelt taepper og juleposer med smaakager og slik. Her ses en af munkene fra kirken med gruppen af fattige mennesker paa trappen.
Her staar Zack og jeg i blandt de ankomne. Se godt efter, og I vil se, hvor galt den staar til.. Enten virkelig fattige eller handicappede er isaer udsatte.
Vi gav de aeldste og de handicappede billetter, som de skulle bruge til at faa udleveret taepper og poserne med slik. De satte sig alle ned, fik instrukser med noget medbragt julemusik i baggrunden. Egentlig var det baade soergeligt, men ogsaa sjovt, da de allesammen viftede med billetterne som om de havde vundet 4 millioner i lotto, men det beskriver vel bare hvor fattige disse mennesker er.
Her ses gruppen af hjaelpere - de to rotarianere til venstre sidder med de taepper, som vi uddelte.

Endnu et billede blandt de ankomne.

Her i Ecuador er der dronningerne for alt fra toemrerfirmaer til boernehaver (-: Her ses dronningen af Riobamba Rotary Club.
Saadan koerer man rundt bad-ass i Ecuador, men det har de fleste jo nok allerede set fra turen til Quito :P
Videre til en skole, hvor dronningen fik sagt et par ord til boernene og dernaest uddelte vi julegodter til dem.

Selvom pigen helt foran ikke ser alt for glad ud, kan I tro, at de var glade - helt overdrevent glade. Mange af disse boern faar ikke julegaver, da familierne simpelthen ikke har raad til det.
Videre til endnu en skole, hvor der var udklaedningsdag. Her blev vi, dvs. Zack og jeg, hevet ud paa dansegulvet af rektoren, som vandrede rundt for at finde dansepartnere til os... (-:

Imbabura-turen - 2. tur med rotary

2007-12-20T03:51:00.000+01:00

Saa blev det tid til den 2. tur med rotary, denne gang mod den nordlige del af bjergomraadet.
Vi tog afsted fra Riobamba med offentlig bus og dernaest med en privat minibus fra Ambato til Quito, hvor vi blev indkvarteret paa et virkelig godt 4-stjernet hotel.
Efter indkvarteringen, hvor jeg boede paa samme vaerelse med en kedelig tysker, som havde hovedpine hele tiden og ville sove klokken 22 om aftenen.
Her ses et billede af vores lille tur om aftenen til den historiske del af Quito - den mest velbevarede "gamle" by i Nord- og Sydamerika.
Her tages der et billede af de fleste fra gruppe 3, som jeg var i.. Vi havde vores egen guide. Ingen hoerte dog rigtigt efter, for vi alle havde travlt med at snakke.Under aftensmaden, hvor vi fik en virkelig god boef med champignonsauce, ris og rüsti-lignende kartoffelkugler, var der underholdning af indianere fra Ibarra-omraadet med deres traditionelle danse, hvor der nu bliver trampet noget og skreget (-:

Naeste dag tidligt om morgenen tog vi til TeleferiQo, som er en form for lift, der tager dig op til omkring 4000 meters hoejde med udsigt ud over hovedstaden Quito.. Billedet viser dog lidt sloeret en mikrobroekdel af Quito.

Oppe paa toppen af det "lille" bjerg, var vi en lille gruppe, der saa et lille hus, som vi da skulle have et billede af ovenpaa. Janna, mig, Sophia (Brasilien), Claire og Daniil (Tyskland)

Janna blev selvfoelgelig bange, da hun skulle ned, saa matte Weston (USA) og jeg jo redde hende fra den sikre doed 1,5 meter laengere nede.

Saa gik turen til midten af verden, aekvator. Vi tog til et museum med originale grave fra omkring 10000 aar siden med solure, og forsoeg for at bevise, at vi virkelig befandt os paa 0 grader. Guiden forklarede os, at omkring aekvator (praecist 0 grader) var tyngdekraften mod nord og syd neutral, hvilket betyder, at Ecuador ikke har problemer med vinde, da kraefterne er neutrale omkring aekvator. Guiden viste os et forsoeg med dette kar for at bevise at kraefterne er neutrale paa linjen, men ikke rundt om.. Da karet stod over linjen, som illustrerede aekvator, gik vandet bare direkte ned i spanden uden at danne hvirvler, som der derimod blev dannet i forskellige retninger, hvis man gik mod nord og syd. Helt utroligt, naar man ser det med sine egne oejne. Proev selv at skylle toilettet, saa vil I kunne se, at vandet danner hvirvler, naar det gaar nedad. Hvis toilettet ville have vaeret paa 0 grader omkring aekvator, ville det bare suges ned uden hvirvler.
Her ses et solur og kalender lavet af indianere mange tusind aar siden - denne kalender fortaeller meget praecist end vores greogorianske system, som er fejlagtigt, da vi jo ikke har 24 timer i et doegn i virkeligheden.
Samme museum saa vi ogsaa, hvordan indianere i de forskellige omraader levede/lever. Her ses et skrumpehoved (tzantza) fra jungleomraadet, som blev brugt til at hive sjaelen ud af den person, man havde draebt. De troede paa, at de kunne faa de kraefter, som den kriger, normalt fra en nabostamme, havde ved at skrumpe hovedet, som er en vaeldig indviklet proces.
Kort fortalt blev hovedet kogt med specielle urter efter at alt undtagen skindet var taget ud.

Paa vejen til Cotacachi, som er beroemt for al dets laeder, stoppede vi ved et nyt solur - ogsaa paa linjen aekvator.. Saa skulle jeg jo have et billede :P
Her er vi allesammen. Omkring 115 ucvekslingsstudenter..
Naeste dag efter 3-4 timers soevn, da vi skulle op klokken 6.. Vi skulle plante nogle boennetraer, tror jeg at det var. Men naar man planter traer her, skal man da have et orkester (-: Her ses det lokale band fra Imbabura.
Der skulle siges et par ord fra en lokal indianer - tak for alt osv. Og derefter fra Ibarras rotaryklub.
Mig med mit nyplantede trae (-:

Saa gik turen til det stoerste marked i Ecuador, og hoejst sandsynligt det stoerste med indianerkunst. Desvaerre havde vi kun en time.. Jeg koebte en lama-figur af en form for fedtsten, hvor de startede ud med 13 dollars - overdreven pris, men de kunne jo ikke vide, at vi rent faktisk har en idé om prisniveauet her. Saa jeg sagde 3 dollars, og de ville give mig den for 5 dernaest, men staedighed kan nogle gange betale sig.. Jeg var ved at gaa, da der er flere tusind boder med de samme ting.. Saa ned til 4, og jeg sagde stadig 3.. Saa jeg gik en smule videre, hvorefter saelgeren kom loebende og raabte okay.. Det er det fede ved den store konkurrence, der er paa dette marked. Man kan lige pressen prisen det ekstra..
I bussen paa vej til restauranten i Cotacachi, hvor vi spiste den lokale ret nedenunder, som vist nok er en form for fritada af svinekoed med en empanada, den lille halvmaane-formede dej med ost indeni, tog vi to indianske piger saelgende armbaand og skaerf med os, hvor de sang paa quechua. Her ses den aeldste af de to piger med sine skaerf of halstoerklaeder.Her ses den lokale ret, som vi fik serveret.En pibe paa omkring 1,5 meter, som vi da selvfoelgelig skulle posere med. Hende pigen holdende piben er Hannah fra USA, som lige passede til min humor, hvilket resulterede i at vi senere samme aften grinte som aldrig foer. Alle andre troede dog, at vi var paa et eller andet - jeg kan garantere, at det var vi dog ikke.
Efter den noget anderledes tur til markedet, begav vi os i oesende regnvejr til Cuicocha, som er Quechua (lokale indianersprog, som der tales af op mod 2 millioner ud af 13, men stadig ikke er accepteret) og betyder marsvinesoe, da krateret fra vulkanen, som nu er en soe ligner et marsvin, som jo spises her.
Den mest fantastiske natur, jeg har set indtil videre, var ved denne soe midt i en forhenvaerende vulkan

Foer sidste aften tog vi til Cotacachi, som er stedet, hvor 90% af al laederet i Ecuador bliver produceret. Det betoed dog ikke, at det var billigt! Jeg gik rundt sammen med Goose, som Gustav fra Sverige, bosat i USA til hoejre paa billedet bliver kaldt. Saa vi gik rundt og snakkede lidt paa svensk, hvilket irriterede de andre to lidt (-: Begge pigerne er fra USA (overraskende nok) - omkring 50 % er fra USA, 20% fra Tyskland, 10 % fra Belgien og Frankrig, og resten fra smaa destinationer.

Senere om aftenen fik vi afsluttet med et talentshow endnu en gang, hvilket er fuldstaendig aandsvagt uretfaerdigt, da der jo er lande kun med en person, eller Danmark med 3. USA med over 50.. Men ja vi danskere fik da tjekket de andres maade at sige roed groed med floede paa.

Salinas med familien

2007-12-19T23:58:00.000+01:00

For omkring to uger siden tog jeg med min vaertsfamilie til stranden i byen Salinas, som er kendt for sine gode strande med azurblaat vand, og for dets saltbunker paa stoerrelse med kaempebygninger ved den originale strand. Da vi lige var ankommet, efter at vaere taget afsted fra Riobamba klokken 5 om morgenen, fik vi laesset kufferterne af i en onkels hus i Salinas, og derefter direkte til en fiskerestaurant, hvor min vaertsmor fik denne ceviche ( en form for kold suppe) med languster.
Her ses vi naesten allesammen, med undtagelse af Dieguito, der tager billedet, paa restauranten.
En tur hjem og saa til stranden omkring klokken 14, hvor vi fik badet lidt i hvad ecuadorianere kalder koldt vand - det var nok omkring 23-24 grader (-: Desvaerre var der overskyet den foerste dag, men varmt var det da i det tropiske klima.En af de mange strandsaelgere, som kom forbi.
Senere samme aften tog vi paa en lille koeretur, hvor vi saa paa de gigantiske sandbanker, og fik set en solnedgang, som mindede om de billeder med solnedgange man ser fra solens land, Japan,..
Naeste dag ville Dieguito gerne til Ecuadors stoerste rutsjebaneland, men det var desvaerre lukket, da det ikke var hoejsaeson, da vi var der, saa vi begav os til nogle varme kilder.. Aguas termales i Santa Helena, hvor vi fik os et mudderbad og en massage med Sabila fra planten man laver tequila af.
Bagefter havde vi et flat daek. Saa maatte vi en tur til mekanikerens vaerksted, som ses paa billedet ovenover. Ja, fint skal det vaere :D
Efter gaarsdagens tur til biografen, hvor vi saa "Enchanted" (fortryllet), gik turen til fiskemarked med alle fisk, du kan forestille dig.. Fra kaempehajer til sardiner, krabber og alverdens muslinger.

Her ses et billede af en stor haj-lignende fisk og dets ihaerdige saelger, der rigtig gerne ville have mig paa et billede med sin gode fangst.

2007-12-03T22:52:00.000+01:00

For omkring to uger siden - og undskyld at jeg er ved at blive lidt daarlig til at opdatere min blog- havde Riobamba Rotary Club besoeg af et hold udvekslingsstudenter fra Argentina, alle omkring de 30. Fordi min vaertsfar er medlem af rotary og staar for 2 ud af 4 projekter, som klubben har, havde vi en af de i alt 4 udvekslingsstudenter boende, Mariano. En rigtig flink fyr, som var utrolig nem at snakke med. Under moedet praesenterede de deres land og dets geografi, historie og immigrationsboomet i slutningen af 1800-tallet osv., som forresten var spaendende at hoere om. Jeg fik snakket lidt med argentinerne, som har en meget anderledes spansk-accent, hvor de udtaler en del forskelligt og for den sags skyld bruger en del "argentinske" ord - blandt andet udtaler de ikke rigtigt s.Dagen efter moedet om tirsdagen, hvor jeg egentlig skulle have vaeret i skole, fik jefg lov til at tage med argentinerne paa tur til Chimborazo og for at se paa et vandprojekt i en lille indianerlandsby taet paa Ecuadors stoerste bjerg.

Skiltet bedrager lidt, for jeg staar i virkeligheden ikke saa hoejt oppe. Skiltet illustrerer den reelle hoejde fra toppen. Men jeg vil da ogsaa sige at omkring 5600 meter er rigeligt. Bare man bevaeger sig opad i to minutter bliver man forpustet - endda selvom man gaar i fitness-center 3-4 gange om ugen (-: Desvaerre var der varmt den dag, hvilket betoed at jeg ikke fik sne at roere ved. Men det skal nok komme, for det er ikke sidste gang jeg tager derop... Det er for fedt at staa i saadan en hoejde og skue udover det hele. Jeg vil hoejere op, saa jeg kan se endnu mere.

Her ses gruppen af argentinere - allesammen utrolig rare mennesker, som med glaede vil have mig boende, hvis jeg kommer til Argentina, saa det er jo bare fedt.

Efter vi havde set Chimborazo, koerte vi til landsbyen, hvor der var et projekt for foerst at spise. Paa dette billede ses en typisk indianerbolig fra foerhen. Denne hytte lavet jord, sten og tag af specielt graes, er endda stadig beboet - det saetter altsaa tingene i perspektiv, forskellen mellem rige, mellemklasse og fattige.
Saa skulle der spises, og indianere skal have ros for maengden af mad de kan indtage. Det var helt vildt, men logisk nok, da de jo arbejder en del haardere end de fleste. Allerfoerst fik vi serveret en stor tallerken med smaa groenne aertelignende tingester, hvor man presser indmaden ud af groentsagen og ellers spiser dem med ost og salt - det smagte okay, men var nok ikke lige min kop te, hvis jeg skal vaere helt aerlig. Saa kom vi til suppen, og hjemme hos familien Granda spiser jeg altsaa normalt en lille dyb tallerken med suppe. Dér fik vi alle serveret en stoerre end stor dyb tallerken med Quinua-suppe. Smaa ringe ( en slags korn, som kan ses paa markerne med alle mulige forskellige farver), som smager rigtig godt.

Efter jeg havde kaempet mig halvejs igennem denne suppe, da jeg vidste, at der skam var mere, kom denne ret, som kan ses paa billedet - Marsvin (ja, kaeledyret, som smaa boern holder saa meget af) med et lille kyllingelaar, Choclos (hvide majskolber) og en smule salat. Og det var ogsaa en rigtig stor tallerken!! Marsvin smager helt specielt, og smagen er jeg nu ikke saa vild med, men jeg klemte det da ned. Folk havde sagt til mig, at det smagte som kylling foer, som folk jo siger omkring alt - lige fra kaenguru til tibetansk taeppetisser (-:

Og det smager overhovedet ikke ligesom kylling. Til maden fik vi deres hjemmelavede yoghurt med banansmag eller jordbaersmag, og uden at lyve kan jeg godt sige, at det var den bedste drikkeyoghurt, jeg nogensinde har smagt.

Efter den gigantiske middag skulle der underskrives nogle papirer omkring et drikkevandsprojekt og ellers siges tak fra baade rotary og indianersamfundets side. Vi fik endda en tak paa Quechua - det indianske sprog, som blev brugt af inkaerne, og stadig bruges af omkring 1 million indianere i Ecuador. Sproget minder ikke rigtigt om noget - desvaerre kan det gaa tabt om 50 aar, hvis ikke den ecuadorianske regering goer noget ved det. De laerer ikke Quechua i skolen, og kan ikke bruge det udover naar de er sammen med andre indianere.

Naar over 10 % af en befolkning snakker et sprog burde de altsaa ikke betragtes som en lillebitte minoritet uden rettigheder til at udoeve deres sprog.

Senere samme uge var der dansekonkurrence i det eneste teater i byen. I alt ti gymnasier/skoler deltog fra Riobamba, hvor de hver skole, praesenterede et show. Og uden at prale kan jeg godt sige, at jefferson, skolen som jeg gaar paa, tog hele showet med storm. Og det kom ikke bag paa nogen, da vi som den eneste skole, havde haft en professionel danselaerer til at koreografere. Dette var holdet fra Jefferson, som uden tvivl ville have vundet, hvis det ikke var fordi der ikke skulle vaere tabere det foerste aar, som arrangoererne sagde.

Under showet deltog Janna blandt andet, hvor hun dansede flamenco med en anden pige fra min klasse - imponerende, siden hun kun havde oevet dansen i en uge, hvorimod alle de andre havde oevet det i mere end en maaned.

I sidste weekend havde Dieguito sin foerste kommunion, hvor man spiser af Jesu krop og drikker af hans blod, en katolsk hoejtidelighed. Det var en ny oplevelse at se og hoere det - og saa tror jeg ikke at jeg vil sige mere om den messe, som jeg overvaerede. Bagefter tog vi hjem og var samlet hele familien for at fejre min vaertslillebror, og det var rigtig hyggeligt. Dette billede er taget i kirken af de familiemedlemmer, vi tilbringer mest tid med. Unskyld den daarlige billedekvalitet, men desvaerre var mit kamera ikke opladet, saa jeg fik billedet af min kusine fra Quito.
Om soendagen havde vi fire udvekslingsstudenter, som altid er sammen, planlagt en tur til Quito. Hvad vi ikke vidste foer om soendagen var, at der ikke var plads indenfor i pick-uppen, hvilket betoed at vi koerte 4 timer i frysende vejr. Og det var virkelig en fed oplevelse for at vaere aerlig. Det er saadan en oplevelse, der ville vaere fed at fortaelle, naar man kom hjem til Danmark. Det var utrolig surrealistisk at klemme sig fire personer paa et lad, hvor over halvdelen var fyldt op med baggage og ellers sidder paa en babymadras, medbragt fra gaarden, koerende over 100 km/t omkring 4 timer. Lyttende til ipods og snakkende om alverdens ting. Jeg kan ikke engang forklare, hvor underlig, anderleder, men alligevel helt speciel paa den positive maade det var.

Her ses et billede fra vores tissepause mellem Ambato og Latacunga. Og det er mit hoved, der stikker op over, og bare saa I ved det, er dette toilet ret stort.

Efter vi endelig kom frem til min soesters lejlighed, hvor vi boede hele ugen, bestemte vi os for at feste lidt. Det betoed at min kusine og soester, som bor i denne lejlighed, blev en smule fulde, og nok til at de havde hovedpine hele den naeste dag, men sjovt var det da. Den naeste dag vaagnede vi omkring klokken tolv, lavede scrambled eggs serveret med broed som en burger, og eller tog vi til El Jardin, et af de mange storcentre i Quito, hvor Zack og jeg fik kigget og pigerne fik koebt. Bagefter spiste vi Sushi, som smagte helt vildt godt. Jeg husker, at vi snakkede om at det var dyrt - 6 dollars (33 kroner) for 8 sushitingester. Da vi taenkte det efter, blev det lidt bragt til skamme. Hvad koster sushi ikke i Danmark - fx paa langelinie i Kbh.

I dette supermarked paa billedet kiggede vi lidt efter peanut-butter, og andre ting, og hvad tror I saa jeg saa?!. Kig ordentligt efter paa billedet. En lille dansk afdeling her i Ecuador med danske smaakager - de er beroemte her, saa jeg skulle da have et billede eller 30 af det.
Billedet ovenover er tager senere samme dag om aftenen, hvor vi nyder nogle nudler efter at have set Number 23 med Jim Carrey ( kan anbefales) og foer vi saa Little Miss SunshineOm tirsdagen moedtes vi med en masse udvekslingsstudenter i Quito til en foedselsdag paa Friday´s . Rigtig god mad, men ogsaa noget dyrt. Isaer fordi nogle folk smuttede foer vi betalte og ikke gav nok penge, hvilket betoed at os tilbagevaerende betalte 5 dollars mere end vi skulle have betalt, saa det var da lidt traels.

Om onsdagen tog vi vist til endnu et storcenter, hvor pigerne shoppede og vi noed burgere fra fast food-restauranter, mens vi vandrede ud og ind af alle butikker paa de 4 etager, der var.
Da vi kom hjem gjorde vi som vi "plejede" - vi saa nogle film - rent faktisk fik baade Claire og Janna koebt sig alle saesonerne fra Sex and the City den dag, saa det blev vi tvunget til at se.
Om torsdagen vaagnede vi klokken 14, spiste lidt havregroed og ris med aeg. Ellers bestemte vi os for at spare penge den dag, saa vi saa en masse film - fx en argentinsk film om en hermafrodith, og hvor svaert livet var for hende/ham. Og den var faktisk overraskende god. Senere om aftenen blev vi inviteret ud af Cati og en ven, som ogsaa var i Belgien sidste aar.. Gratis entré og fri bar indtil 11, saa det var vi nu meget tilfredse.. Billedet er taget fra dette diskotek.
Om fredagen tog vi paa en "Chiva", som er en festbus, hvor et orkester spiller, mens man drikker en varm, traditionel drik fra Ecuador. Virkelig fedt at opleve, selvom det var lidt dyrt...

Paa dette billede ses 2 belgiere og en franskmand lige efter Claire.

Selvom billedet er lidt utydeligt, kan man godt ane, hvordan bussen ser ud.. Man fester i oevrigt ogsaa paa taget, og noej hvor kan ecuadorianere feste, selv uden alkohol. Der kunne danskere laere noget..
Efter Chiva-turen tog vi paa plaza forge, som er stedet, hvor man fester., Vi tog paa en mongolsk restaurant, hvor vi proevede nogle forskellige cocktails, og hvor Zack tog et cool traebraet med sig. Dernaest moedtes med nogle andre udvekslingsstudenter for at gaa paa en vandpibe-bar og danse lidt.

Jeg ved ikke, hvad Zack har gang i med den lyseroede sloejfe, men da vi kom hjem, fortsatte festen for nogle personer - dvs. Zack og min kusine, Alejandra, som kan ses paa billedet med sit naturlige roede haar, hvilket er lige saa sjaeldent her, som hvide naesehorn i Afrika.

Gruppebillede taget klokken 4.30 om natten, saa hvis vi ser lidt traette ud, er det ikke helt uden grund efter en uge med fester, storcentre og fast food, men dejligt afslappende fra de monotone skoledag. Gik i seng klokken 01.00 om loerdagen efter jeg var kommet hjem og vaagnede klokken 14 om soendagen, saa jeg var godt udhvilet - aldrig i mit liv har jeg sovet saa lang tid... Denne uge har vi ikke skole, saa hvem ved, hvad der vil ske.. Jeg har mulighed for at tage til regnskoven med en onkel eller til Quito igen, hvor der er tyrefaegtning, men nu faar vi at se.

Og desuden begynder vi med at undervise i den fattige skole paa onsdag, saa der skal jeg nok faa taget nogle billeder, saa I kan se, hvordan en fattig skole ser ud..

2007-11-17T00:21:00.000+01:00

I sidste uge havde jeg besoeg af alle pigerne fra rotary. hvor jeg bor. Her er de alle paa min seng med deres skoleuniformer :P Vi tog hjem til mig efter skole, hvor vi spiste en rigtig god frokost, som var aldeles velovervejet, for da jeg spurgte om de andre udvekslingsstudenter ikke maatte komme over, begyndte min vaertsmor og far ellers at planlaegge loes med hensyn til maden, som var planlagt til punkt og prikke.
En speciel ecuadoriansk kartoffel-quinua (en form for korn eller lignende) med choclos (hvide majskolber).
Til hovedret fik vi hver en kotelet, ris, kartofler og en simpel, men god salat - fra vores egen have!
Til denne yderst udsoegte middag satte jeg noget musik paa, for at skabe lidt stemning - ja 80'er Chaka Khan-musik slaar nu aldrig fejl :) Zack var desvaerre syg den dag.

Jeg har sagt det foer, og jeg siger det gerne igen - vi ligner bare et aegtepar paa hvert et billede. Det var dog meget planlagt - Luna, hunden, foran er dog prikken over i'et.

Dette billede gaar ud til alle mine popvenner - ingen navne, men de kunne godt have gaaet i min klasse (-: I troede nok ikke, at man kunne vaere saa honkey-tonkey paa en mark med iceberg-salat, meeen.

Ellers har jeg vaeret til min bedstefars og Catis foedselsdag her samme dag, hvor min vaertsmor bestemte sig for at klaede sig ud. Hvis I kunne se billedet, ville I flaekke af grin, men desvaerre havde jeg ikke mit kamera med mig. Rigtig god mad og sauce til risene endelig!

I slutningen af sidste weekend tog min onkel min bror og jeg til Ambato, hvor vi tog i biografen og saa resident evil, som var en lidt bizar film, men dog med en masse action.

Nu skal Claire og jeg maaske starte med at laere fransk, da vi mangler noget at lave. Om onsdagen kommer vi til at undervise smaa fattige boern i engelsk. Vi mangler bare lige at faa det paa plads.

Det spanske gaar rigtigt godt, selvom de to datider, der er, kan vaere lidt svaere at finde rundt i.

Naeste gang skal jeg nok have nogle flere billeder, og forhaabentlig lidt mere spaendende at fortaelle.

2007-11-04T05:57:00.000+01:00

Sidste weekend tog Zack og jeg til Ambato, hvor vi boede ved en tysk dreng, Daniil, i Ambato. Det ligger om omkring en times kørsel fra Riobamba, så det var jo ideelt at lave en lille weekendtur dertil. Vi tog til en privat fest arrangeret af hans værtssøster på en gård med tennisbane, hanekamp (legalt her) og ellers var stuehuset helt enormt.

Ellers festede vi og dansede, og fik snakket sammen, da 3 andre udvekslingsstudenter fra Ambato også var kommet. Omkring klokken 15 samledes vi for at have bbq, eller hvad man her kalder parillada. Omkring klokken 20 kørte vi til Ambato til deres 5-etagers hus. Vi bestilte et par pizzaer og hyggede lidt, indtil vi gik i seng.

Den følgende dag tog vi med Daniils familie til deres country house igen. En gammel dame havde fødselsdag, så en 3-retters menu skulle vi da have med tilhørende lagkage - mums (-:

Efter middagen spillede vi tre drenge lidt fodbold, og så højdepunktet; hanekamp! Det var en helt ny oplevelse, men sjovt at se. Dog havde de hakkekurv, eller hvad man skal kalde en mundkurv til haner, så de ikke slog hinanden ihjel, men det var måske fint nok i virkeligheden :D

Dette billede illustrerer godt, hvor aktive vi er skolen. Claire er simpelthen vild med at gynge!

Vi har jo lige haft halloween, som er ret stort her i Ecuador. Ikke så meget med slik, men mere med udklædning. Ja, så længe man har det sjovt? :D
Senere samme dag, som de ovenstående fotografier blev taget havde vi noget, man vist nok kalder novetada, hvor vi giver små børn slik, hvis de er klædt ud vel og mærket, så vi skulle da lige have et billede med dem :D

Og, og det er et stort et, "døbningen" af børnene fra ottende kursus, hvor de blev tvunget til noget som kan ses nedenunder med beskrivelse.

Her tvinges til at drikke den mest klamme væske, som de ældste kan lave – ofte med spyt, hår, rådden yoghurt osv. En virkelig klam tradition, men en sjov én for os tilskuere :D De blev kaldt op for hver og én, fik hældt lidt af væsken ned i halsen med konsistens og farve som mudder og lugt, der virkelig var slem. De blev tjekket om de havde slugt det hele, og ellers spunsede de mod toilettet, hvor de brækkede det op igen.

Udover at de små blev tvunget til det, blev dagen også brugt til at samle penge ind til de ældste, til deres graduation. Små børn blev smidt i ”fængsel”, som var et lille rum for rengoeringsdamer, og skulle betale for at komme ud, 15 cents for at komme på toilet og salg af lagkage, sandwiches og pizza med sodavand.

Jeg har været lidt syg her i denne uge. To dage lå jeg syg med feber, hovedpine, mavekramper og diarré, fordi jeg havde spist for gammel mayonaisse. Det var godt nok træls, men sådan er det jo. Ellers er der ikke noget nyt under solen - jeg har det stadig godt her, selvom jeg til tider savner jer alle i Danmark.

2007-10-26T00:36:00.001+02:00

Vi kørte 18 mennesker i bus til Portoviejo. Vi kørte samlet fra Riobamba, Ambato og Latacunga, hvilket betød at vi var 3 danskere. Det var rigtig hyggeligt og vi lærte hinanden at kende godt.
Efter 8 timers kørsel og en del dansk musik på Annas ipod og en amerikaner, der prøvede at lære Boing Boing af Nik & Jay, ankom vi til vores hotel. Vi fandt så ud af at vi skulle bo drenge på et hotel og piger på et andet, men heldigvis havde vi drenge det rigtig godt sammen. Der var lige en canadier, som er bosat i USA, som ingen rigtig kunne lide - han kunne godt lide at lyve og fortælle om alle hans oplevelser med narkotika, så derfor var han lidt udelukket af selskabet, hvilket jo var fint nok. På drengenes hotel lærte vi hinanden at kende, og lærte lidt taiwanesisk, fx hvordan man sagde deres navne, og tro mig det er svært. Vi badede i vores lille pool og kastede lidt rundt med en badebold, eller vi var nu ikke så mange. Snakkede en del med en brasilianer og to belgiere den aften, og ellers mest med en masse amerikanere, hvilket er åbenlyst da halvdelen i Ecuador kommer derfra.
Næste dag efter morgenmaden, som bestod af scrambled eggs og lidt brød og en fantastisk god vandmelonjuice kørte vi til dette palæ, hvor vi fik taget billeder. Et af dem kan ses der. Og ja, jeg er ikke så opmærksom.

Her er vi så os 4 fra Jefferson. Vi skulle egentlig have været alle 5 fra Riobamba, men vi kunne ikke finde finde belgieren, Fanny. Sindssygt flot hus!Så kørte vi ellers videre til en lillebitte by på kysten, Canoa, hvor vi havde denne strand. Igen blev vi opdelt piger og drenge, men var samlet det meste af dagen på pigernes hotel, fordi det var klart størst, da 80% er piger. Der blev vi i to ½ dage, hvor vi badede og blev solskoldede, og hyggede. Vi tog også på en bar og dansede lidt, så det var rigtig fint., Det er ligesom om vi er en lille familie nu.
Sådan ser man ud efter 1 times søvn, fordi vi blev oppe hele natten.
Her er vi samlet til morgenmad. Maden var generelt god, så det var rigtig fint.
På en færge på vej til en eller anden by, hvor vi blev i nogle timer. Utroligt, hvor lang tid det kan tage at sejle hundrede meter - det tog nok et kvarter, men det var nu sjovt at se på alle de forskellige typer, der var der (dem, der bor her)
Drengen mest til venstre er Andrew fra New York, som jeg snakkede en del med, og han er virkelig flink. Faktisk snakkede alle drengene sammen, ingen slåskampe eller nogle problemer overhovedet.
Et lille gruppebillede fra lørdag., Fra venstre mig, kan ikke huske hans navn, Kenneth og Zack.
Jeg skulle da have et billede med byens løve. Rigtig fin løve (-:
Ja, mennesker, der prøvede at tjene penge på stranden i Manta. Vivana fra Brasilien til venstre, og de to andre er midlertidigt navnløse.
Videre til Monte Christi, hvor de laver Panama hatte og havde en masse indianernipsting.
Udenfor var der en lille koncert.
Fra venstre Yao Ming fra Taiwan (eller det kaldte vi ham i hvert fald, fordi han var en høj asiat - Yao Ming er verdens højeste basketball-spiller fra Kina), Nils fra Tyskland, ? fra Belgien, ? fra Danmark, Zack fra USA, Wesley fra USA og Chad fra USA; når han hører musik kan han ikke lade være med at gå amok. Og foran svensk-amerikaneren Frederik.

Gruppebillede. Jeg opgiver det med navnene, for jeg er elendig til det.Den sidste aften fik vi kåret turens dronning og konge. Dronningen blev taiwaneseren og kongen blev en tysker, der hedder Jonas.
Næste dag tog vi så hjem, og vi var alle rigtig deprimerede. Det var en helt speciel følelse at være samlet fra hele verdenen, være så forskellige, og alligevel have en ting til fælles : at vi alle sammen står i samme situation, at vi skal tilpasse os en ny kultur osv.

Det her er et billede fra skolen med vores allesammens yndlingslærer, Alicita, som bestemmer, hvornår vi er trætte :D
Undskyld jeg først skriver nu, men jeg har haft ret travlt. Læg endelig en kommentar!

2007-10-15T23:54:00.000+02:00

Jeg kan ikke huske, hvilken dag i sidste uge det her billede er fra, men der var valgkamp - elevrådet for skolen skulle findes. Og det er virkelig enormt her. Der var tre "partier", der hver havde deres mærkesager og ellers reklamerede de ellers for deres liste 1,2,3 fra de tre forskellige studieretninger. Der var to koncerter, to supermodeller (eller berømte modeller fra Ecuador) og ellers en masse valgsnak. Jeg har aldrig set noget lignende! De små børn, som også havde to lister: a & b, fik besøg af militæret.

De to modeller kom i denne Mustang, som er virkelig dyr her i Ecuador, ligesom den også er i Danmark. Ecuador er rimelig konservativt, og derfor fik vi noget af et chok os udvekslingsstudenter, da vi så modellen på billedet og da små piger på tolv-tretten-fjorten knappede hendes partners skjorte op.Her ser I et billede af det sociale show, som havde modeller og en koncert - det skal lige siges, at alt betales af dem, der stiller op.

I weekenden tog jeg sammen med min familie til Pallatanga, som ligger i kystregionen, men stadig er rimelig højt beliggende - omkring 20 grader om dagen og 15 om natten.

Den forhenværende chairman havde fødselsdag, som vi fejrede med hornado (griseret fra Riobamba). Det smagte fint nok varmt, men koldt smagte det forfærdeligt.

Her er den lille gård, som vi boede på. Alt er grønt i dette område og minder lidt om regnskoven - også en smule fugtigt, men til en afveksling varmt og det var rigtig dejligt.

Her bliver der så snakket løs. Hvis I kigger efter er der to borde, en opdeling mellem mænd og kvinder. Det er mærkeligt, for det findes jo næsten ikke i Danmark. Her er det overalt - i skolen, på gaden, til fester, overalt.

Her bliver der drukket lidt og spist lidt majsappetitvækkere.

Jeg snakkede en del med en pige, som havde været i USA som udvekslingsstudent og derfor snakkede engelsk. Vi tog på hendes bedsteforældres gård, som var 5 minutter væk. Bedstefaren viste mig alle sine biler (8 biler eller lignende) og fortalte mig det hele. De er hans små babyer, og du kan ikke finde en skramme på nogle af dem. Her ses han med hans ford fra 1974.

Så begyndte festen ellers senere på aftenen. Og jeg skal love for, at de blev fulde. Jeg kan ikke huske navnene på ret mange af dem, men damen havde i hvert fald en del sjov med den sovende mand.
Så blev der danset, og jeg lærte lidt salsa af Marcela, som ses til venstre på billedet nedenunder. Hun var lidt vild med mig - hvem kan bebrejde hende? :D Hun ville gerne undervise mig og Janna i salsa, lambada og så videre, så det bliver fedt at lære.

Ja, hvad er der at sige?

Som billederne nok siger, har jeg det rigtig godt, og selvom jeg savner Danmark til tider går det hele. Hvis mit danske er lidt halv-elendigt, er det fordi, at jeg ikke kan huske en del udtryk.

2007-10-09T23:16:00.001+02:00

Mange tak for alle kommentarerne! Jeg nyder at læse dem.

Siden sidst er der ikke sket så forfærdelig meget. Skolen var rimelig meget det samme, som jeg har skrevet.

I weekenden var jeg i Quito, hvor vi skulle købe en masse ind til Catis lejlighed - køleskab, komfur, varmtvandsbeholder, alt mulig praktisk.
Lige da vi ankom til Quito efter en tre timer lang tur, hvor vi fik noget underligt mad med ost, skulle vi spise frokost. Vi tog på en restaurant meget tæt på min tantes kontorbygning, og dette var forretten. Hvis den ser stor ud, tager I gruelig fejl. Den er supermikroskopisk, så derfor tog jeg et billede af den. Men maden var nu ret god der. Så videre til min søsters lejlighed, hvor vi tilbragte det meste af weekenden.
Senere fredag mødtes jeg med Estefi, som var i Danmark sidste år, og derfor snakkede lidt dansk, hvilket var helt forfærdeligt. Jeg har den mest mærkelige danske accent, og tænker mere i engelsk end i dansk, hvilket resulterede i, at jeg skiftede rundt mellem 3 sprog.
Vi spiste på en restaurant med pandekager og vafler. Hun havde ondt i maven, så hun ville ikke have noget, men jeg fik en blæksprutte-pandekage med karry, hvilket min mave ikke var så vild med senere på aften. Vi tog til en koncert med hendes venner, som allesammen snakkede engelsk - og det er højst usædvanligt her. Men det skyldes, at de går på virkelig gode skoler, hvor undervisningen også foregår på engelsk.
Vi ventede to timer på koncerten- Vi var samlet 30 eller noget lignende i et lille lokale, og det lød forfærdeligt, men det var rigtig hyggeligt at være der.

Lørdag var vi så ude at købe møbler til lejligheden, og gæt hvad jeg fik. Ja stolen på billedet tilhører mig - og den skal sendes hjem med posten. Den er virkelig flot, og helt ufattelig lille.
Jeg fik nogle nye kulinariske oplevelser - bl.a. smagte jeg noget mad fra kysten, dvs. indbagte rejer og det smagte supergodt. Om søndagen spiste vi på American Deli, hvor de serverer de bedste burgere, jeg nogensinde har smagt. Da jeg gik ud derfra, var jeg fuldstændig stoppet. Jeg kunne ikke spise noget resten af dagen, og vi spiste trods alt klokken 3 om eftermiddagen.

Jeg har ikke rigtigt mere at fortælle, for der er ikke sket så meget siden sidst.

Skriv endelig e-mails om hvordan det går i Danmark eller læg en kommentar!
matirimmen_6@hotmail.com

2007-10-01T23:30:00.000+02:00

Nå, men siden sidst har jeg været til en ecuadoriansk fødselsdag. Sambo, Mayras kæreste, fyldte 19 år. Før festen sendte jeg en sms til Mayras mobiltelefon, som hun selvfølgelig havde glemt i Sambos bil, hvilket resulterede i at han så omkring 12 beskeder; hvor er sambos surprise fødselsdagsfest. Ikke så smart, så han vidste det, da han kom, men han blev rigtig glad for det. Der var gratis whisky i en weekend, hvor alt alkohol var bandlyst, da der var valg søndag.

Det resulterede i, at Sambos mor og bedstemor rendte rundt og tvang det ned i os. Og det var tvang! De tjekkede om vi drak det bagefter - åbn munden! Vi blev dog ikke fulde, for de skulle jo hele vejen rundt med flaskerne.

Nu skrev min gode mutter, at jeg havde et falsk smil på alle billeder indtil videre, så her er et uforberedt billede taget af Claire.

Og spørg mig for guds skyld ikke, hvad jeg eller for den sags skyld Janna laver på dette billede

Om lørdagen tog vi til Chimborazo. Miriam fra Schweiz og en masse klassekammerater.

Malou fra min klasse har en gård meget tæt på Chimborazo, så der spiste vi lidt, før vi kørte mod Chimborazo, som billedet her viser. Meget smukt, meget koldt og det hele værd.

Vi var omkring 15, men vi var kun 5, der tog til Ecuadors største bjerg. Det var en virkelig fed oplevelse - jeg har aldrig set noget lignende. Desværre var der ikke sne, bortset fra på toppen, som vi ikke kunne komme op på.

Her er vi så gruppen, som tog til Chimborazo. Vi mangler Miriam, for hun tog billedet, men skal nok vise et billede af min schweiziske veninde senere.

Imens vi var på Chimborazo, havde de andre åbenbart drukket lidt tequila og lidt vin - nej jeg lyver; MEGET!

Dette billede viser nogle af de andre, som også var der.

Men det var rigtig hyggeligt, og jeg kan faktisk godt lide noget vin, hvilket kom som et chok - ferskenvin smager ganske fint.

Senere samme dag samledes familien fra Riobamba og en onkel og fætter fra Cuenca omkring et bål, hvor Francisco, manden mest til højre, fortalte skrækhistorier. Historierne var ikke særlig skræmmende, men da han råbte til sidst forskrækkede han da alle, så lidt succes havde han da med historierne.

Og guess what. Min hostmor har aner fra Afrika(-:

Men hun sparer vel nogle kræfter ved at bære denne utrolig tunge plasticstol på hovedet.

Det er i hvert fald et sjovt billede!

Jeg ser lidt deprimeret ud, men det er bare træthed efter en lang dag, og så er det godt at have en hund at kæle med. Hunden hedder lucas.

Og her er der er en film fra Chimborazo.

2007-09-27T00:21:00.000+02:00

I weekenden tog vi til Quito for at aflevere Catalina, da hun begyndte på universitetet mandag.
I bilen på vejen til Quito så vi bl.a. dette bjerg, egentlig vulkan, Cotopaxi, som dog ikke er lige saa aktiv, som Tungarahua i naerheden - den er naesten konstant i udbrud.
Her er vi så, min værtsmor og jeg. Hun spørger mig lidt for meget, hvordan jeg har det, synes jeg, men ellers er hun bare kanon (-:

I Quito besøgte vi til at starte med Osvaldo, Diegos bror, hvilket gør ham til en af mine tusinde onkler her. Rigtig fint hus i den nordlige del af Quito, hvor alle storcentrene er, som vi også besøgte for at købe brød. Og det var ret stort, lidt ligesom Fields egentlig. Efter vi kom hjem igen, fik vi snakket lidt med kusinen og vi bestemte os for at købe pizza MINUS LØG, men nej det blev med overflod af løg, så jeg spiste ikke så meget, da det næsten var umuligt af filtrere alle de supergiftige løgstykker fra. Anyways billedet er fra Papa John's, et pizzeria i Quito.

Jeg var så heldig, at de andre udvekslingsstudenter også var i hovedstaden samme weekend, så vi aftalte at tage ud at bowle sent lørdag aften, og hvem vandt? Ja, I kender jo svaret :D Banen var mildest talt elendigt eller bare gal på Zack. Hver eneste gang han havde skudt, gik banen i stå, hvilket resulterede i at Janna fik 3 spares gratis, så hun burde vel egentlig have været glad.

God damn, vi ligner et ægtepar. Sådan kan vi da også lyde nogle gange i skolen, når vi ikke er ultrasarkastiske eller prøver at lyve for hinanden i spøg. Bagefter bowling tog vi til Plaza Forge, eller noget i den stil. Desværre ved jeg ikke, hvordan det staves, men det udtales fransk. Stedet er fyldt med barer og restauranter til en hver smag. Jeg bestilte en pizza, Claire og Janna bestilte dessert og Zack bestilte nogle shots med nogle navne, som I selv må bedømme til censurering eller ej - han fik "blowjob", "multiple orgasms" og den sidste kan jeg ikke erindre, men højst sandsynlig ikke med et navn, der vil kunne bestå censureringen på tv i USA (-:

Her er vi allesammen på restauranten. Den blonde pige er Janna, som alle der har fulgt med i min blog ved, og fyren bagved er Sambo (det minder mig altså stadig om den børnebog), som er Mayra, den næste persons, kæreste.

Så Claire (by the way vi går mod urets retning her), jeg og Cesar, som var den eneste i selskabet, der ikke snakkede engelsk, men rigtig flink var han nu.

Zack i midten og Cesar til højre, og den sidste er en hemmelig superagent med kodenavn "ananasjuice".

Om søndagen var vi ude med hele familien Ecuador, ej det var nu bare lidt fra Granda-familien.

Jeg mødte en del mennesker, bl.a. 4 fætre eller lignende og lige så mange kusiner. Nogle af dem kendte jeg, andre kendte jeg ikke. 2 onkler, 3 tanter osv.

Vi tog på sightseeing, og på isspisning. Børnene/de unge mennesker var på ladet. Her er jeg sammen med min skøre kusine, Dominica. Det sjove ved hende er, at alle kalder hende skør i familien, og så er hun naturlig blond, hvilket er meget meget sjældent for en ecuadorianer.

Her ser I udsigten fra min tantes nye lejlighed, som er lokaliseret latterligt godt.

160.000 dollars (omregnet 880.00). Hvis man bare kunne få en lejlighed på over 200 m2 lokaliseret med en kanon udsigt for dette beløb i Danmark :D

Så begyndte en ny uge med skole igen, men det vil jeg nu ikke skrive om, selvom der har været mange sjove hændelser indtil videre. Mandag efter skole tog vi hjem samlet og spiste frokost, bestående af ris altid, og som sædvanlig sov jeg lige lidt. Jeg blev vækket af min onkel, Francisco, som spurgte om jeg ville med til en landsby, hvor han havde købt et hus - rigtig rigtig dyrt, omkring 11.000 kroner. Vi læssede ting på ladet og kørte ellers derudaf sammen José, en anden onkel. Nøj, hvor han snakkede José, der var ikke en stopknap på hans taletøj, men det var nu egentlig meget rart. Vi fik snakket om alt mellem himmel og jord - selvfølgelig på spansk.

Jeg blev simpelthen nødt til at tage et billede af dette ægtepar. Damen på 96 og manden på 98 arbejder stadig i marken!!! Jeg prøvede at konversere med dem, men jeg forstod ikke en brik. De snakkede med en virkelig underlig accent, så jeg gav simpelthen op.
Et dårligt gruppebillede skal vi da have. Tre indianere, som skulle ombygge huset, som virkelig også trænger til en hjælpende hånd, men hvad kan man forvente at få for 11.000 kroner.

2007-09-22T06:33:00.000+02:00

Lige bagefter at udgivelsen af sidste indlæg tog vi udvekslingsstudenter, os 4 fra Colegio Jefferson, ud og spiste sammen på et pizzeria. Det var rigtig hyggeligt, og familiepizzaen (det er max en medium på Pizza Rosa) var god – til hawaiipizzafanatikerne vil jeg bare sige, at det var den, vi fik.

Skolen er altså noget kedelig lige nu, så derfor bruger vi tiden på at spille galletas (småkager) – et spil, som går ud på, at man skal få flest firkanter med enten kryds eller bolle – det er svært at forklare

Tirsdag kom der en ”ny” pige i klassen, dvs. hjemvendt fra et 3-måneders studieophold i England, så vi skulle fejre, at hun var kommet tilbage, hvilket vi gjorde ved at tage på Medio Tiempo og spise pizza og ellers være samlet hele vores klasse. Bagefter spiste Zack, Janna og jeg yoghurt – virkelig godt, og så tog jeg en taxi og de gik hjem.

Om aftenen onsdag deltog jeg i et interact-møde, hvor der var en masse unge mellem 14-18.
Claire kom også, så vi snakkede jo bare løs. Hun var virkelig jaloux på vores betalte uddannelsessystem og SU, for i USA skal man betale rigtig mange penge - 45.000 dollars årligt på det universitet Claire skal gå på - for at gå på universitet og i for sygesikring osv., hvilket jo er betalt gennem skat i Danmark – såkaldt ”gratis”.
Næste lørdag har interact deres første projekt, nemlig at sælge kage i en park, hvor Claire og jeg har tænkt os at sælge american style cookies, som vi formodentlig skal lave sammen fredag i næste uge.

Ved Janna er der internet, så jeg tog derover efter skole torsdag, hvor jeg så fik lov at bruge internettet, og hvor jeg så et billede i avisen af Zack og jeg fra koncerten. Vi inviterede Fanny, Zack og Claire på yoghurt. Claire svarede ja, Fanny kunne ikke, fordi hun spillede poker med sin bror, og Zack sov som sædvanlig.
Derfor tog Janna, Claire og jeg på Yoghurt Persa - rigtig rigtig god yoghurt!(-:

Cati starter på universitet på mandag, så vi tager til Quito, hovedstaden, i morgen. Det glæder jeg mig til. De andre 3 fra rotary, som går på samme skole tog til Quito i morges, dvs. fredag morgen, så måske mødes vi. Ellers har jeg en veninde i Quito, Estefania, som var udvekslingsstudent i Danmark sidste år, så hende skal jeg måske også mødes med. Jeg ved ikke, om Cati har planlagt noget fest-værk, men nu får vi at se.

2007-09-17T23:46:00.000+02:00

Fredag aften tog min søster og jeg til fest med hendes veninder, hvilket betød, at jeg var den eneste dreng i selskabet til at starte med. Før vi tog på diskotek ”Vieja Guardia” tog vi, dvs. 4-5 piger og jeg på Medio Tiempo, en café/bar/værested, hvor alle unge kommer fra Riobamba. Efter 10 minutter eller lignende kom de andre udvekslingsstudenter sammen med Miss Riobamba aka. Mayra (Jannas værtssøster) og hendes kæreste Sambo, som jeg altså stadig forbinder med sorte sambo, børnebogen, selvom han nu ikke er speciel mørk i huden – det er det i det hele taget ikke her i Riobamba, bortset fra deres lokale fodboldhold, Olmedo, hvor 90% er sorte.
Så tog Zack og jeg lige to ”små” shots Finlandia vodka (ja kvalitet) – manden i baren, spurgte om jeg ville have stort eller lille, og så spurgte jeg, hvad stort var, hvorefter han pegede på et glas, hvilket måske er 6 genstande eller lignende, så jeg sagde lille. Og en lille er altså ikke lille – det er dobbelt. Claire drak sippede også lidt, meget lidt, og Janna færdiggjorde så glasset efter laaaang tids arbejde, for at få hende til det.

Den blonde pige er Janna fra Finland og den anden pige er Claire fra USA, og drengen er Zack fra Texas.

Bagefter kørte jeg med de andre exchangees for at købe billetter til en koncert, som jeg var til næste dag. De gad ikke på diskotek, så jeg gik ind i diskoteket, hvor entré var 3 dollars, inklusiv ½ liter øl.
Igen var jeg så alene med en masse piger- nej der var også drenge, som jeg kendte og derfor snakkede med, men anyways det var rigtig sjovt, selvom man aldrig holder pause her, dvs. man danser hele tiden og det er reggaeton eller salsa eller rumba (kun en enkelt sang, men alligevel).
Noget, der virkelig var sjovt var, at folk begyndte at gå væk fra dansegulvet, da der blev spillet electronica – derimod Cati og jeg, vi gik amok, fordi der var det. Hun har jo været i Belgien, så hun ved godt, hvordan europæere danser (microwave dance, pluk æbler osv.) :D

her er jeg saa sammen med Catis veninder, ene dreng ;D

Lørdag stod den igen på fest lige ved siden af mit kollegium, hvor der var koncert med Audi (ikke et tysk bil-band), men før jeg tog til fest var Diego og jeg ude at se fodbold sammen - Olmedo fra Riobamba mod Nacional fra Quito. Nøj, hvor var Olmedo ringe, det var de andre også, men Olmedo tabte med et mål.

Før vi kørte til koncerten var vi hos en veninde af Cati, Isabel, hvor vi så kørte til Medio Tiempo og derfra skiftede jeg så bil, så jeg kørte med de andre udvekslingsstudenter, hvor vi formåede at være 10 i en stationcar.

Ved koncerten dansede alle, og de spillede reggaeton hele natten. Jack Daniels whiskey, et glas (plastickrus), kostede 2,50 dollars, og så dårligt smagte det faktisk ikke.
Ellers dansede vi og så på showet med halvnøgne damer og ellers kastende vin, som jeg troede var icetea ved første øjekast (ligner virkelig icetea fra aldi) (-:
Vi fik taget et billede til avisen igen, hvor vi mødte den samme journalist som sidst i skolen, hvor så fik os en samtale.

Billede af Zack og jeg fra koncerten.

Søndag grillede vi til middag, hvor vi fik pølser og bøffer fra slagteren, og så en underlig majskolbe med 3 kolber egentlig, som Marita holder herunder. Og her har vi så et gruppebillede - er lidt mørkt, men det må I leve med.

Lige foran hovedindgangen til huset, er der er et stort avocado-træ, som åbenbart bar modent frugt.
Vi tog stigen frem og så var jeg aben i huset, vi fik da også fat i 8 avocadoer – desværre har jeg ikke billeder, der kan dokumentere mit klatretalent (-:

I dag, mandag d. 17. september, skulle vi så igen have vores formelle uniform på. Timerne var umådeligt kedelige, dog var der sjove episoder iblandt. Bl.a. at vores lærer i historie og geografi – min favoritlærer- ville have os til at pakke vores borde ind i papir eller plastic for at beskytte dem.
Ellers var det bare en rigtig god dag.

2007-09-12T15:49:00.000+02:00

En lille ridetur rundt i haven.

Zack kom ikke til festen i fredags, så jeg tog en taxa ind til centrum efter en halv time til festen, hvor Ana Maria og Cati var. Det var lidt uinteressant at være der helt alene, for når folk snakker hurtigt, hvilket man jo gør, når man skal have en normal samtale, forstår jeg ikke ret meget, og så gad jeg ikke rigtig drikke. Politiet kom vist senere, fordi nogle af dem havde drukket lidt for meget – jeg nåede at smage noget af deres spiritusblanding (meget stærk) og føj, det var med eukalyptus – så det var heldigt nok at jeg smuttede inden.

I centrum så vi et eller andet modehalløj-show, hvor en butik viste deres tøj frem. Det skulle have været begyndt kl. 20, men begyndte lidt over 21 – her hænger man sig ikke så meget i tiderne. Det var okay – musikken var rigtig god og nogle få af modellerne var pæne - selvom det meste af tøjet var gyseligt (-:

Lørdag fik jeg min formelle uniform, som jeg mod alle odds godt kan lide – en lille smule :D
Senere på dagen kom Ana Marias vennekreds af kvinder (omkring 6 andre desperate housewives), og alle ved, hvordan kvinder mellem 40-50 er, når de er flok (-;
De spurgte mig om en masse ting - som hvor jeg kom fra og hvad jeg synes om Ecuador og Riobamba - det var helt forfærdeligt. (-:

Egentlig slappede vi bare af her i weekenden, og så red jeg på deres ret så skøre hest søndag, som hele tiden vil galopere, hvilket resulterede i milde smerter i bagdelsregionen, men jeg kunne nu egentlig godt lide at ride stille og rolig rundt i haven.

Mandag begyndte skolen igen, og fordi det var mandag, skulle vi have jakkesæt på med slips og sorte sko med blå sokker. Jeg kom lidt for sent den morgen, så vi skulle stå bagved og skamme os, imens de andre stod i rækker. Egentlig stod folk bare og snakkede, dog var ham manden ( ved ikke, hvem han er), der bestemmer meget i skolen, ret sur og mente ikke, at det kunne passe at over 30-40 mennesker kom for sent og opfordrede til puntualidad (punktlighed kan man vel oversætte det med).

Det er saa en af bygningerne ved skolen, den jeg har klasse i ligner, men er blå.

Vi spiller fodbold i frikvartererne – ingen ved, hvem de er på hold med. Man vælger bare et mål at skyde efter og så spiller man ellers.
Det er nu blevet vane at sidde og beskytte sin taske mod kleptomaner fra alle sider, men man skal også holde øje med sin bog og kuglepennen – det er meget simpel humor, men det er godt nok sjovt! :D Mandag fik jeg taget min ene sko, som jeg tog af, fordi den gjorde lidt ondt at have på, så efter lidt tid var den pludselig under lærerens skrivebord. Senere kom læreren så og fortalte mig, at jeg ikke skulle tage min ene sko af, fordi de andre var nogle drillepinde, frit oversat. Hun går virkelig meget op i, at vi ikke bliver ”mobbet”:D Så det grinte vi en del af Zack og jeg, fordi vi gik sammen, da hun kom og fortalte os det.

Senere på dagen var der rotary-møde, hvor alle fra interact (14-18 år) var inviteret. Vi havde foredrag om, hvad rotary international og interact var og bagefter spiste vi pizza. Det var et rigtig godt møde, hvor vi fik snakket sammen alle udvekslingsstudenterne og med nogle af de andre unge fra interact + pizzaen var god.

Tirsdag skete der ikke rigtig noget.

Men onsdag skete der lidt. Min lærerinde til historie og geografi -hende nævnt i skohistorien - går også utrolig meget op i vores forsider i vores hæfter og fordi jeg ikke havde gjort særlig meget ud af det, ligesom så mange andre heller ikke havde, skulle jeg da lave en ny - alle, der kender mig ved, at det ikke lige er min favorittype-lærer, der vil bestemme alt - hende skal jeg nok få nogle gode timer med (-:

Det er saa klassevaerelset og nogle af mine klassekammerater.

Os 4 udvekslingsstudenter i gymnastik-uniform, som vi har på hver tirsdag og torsdag.
Billedet er lidt utydeligt, men I skal nok få de andre at se.

Jo og så gik strømmen i dag, dvs. onsdag. Vi måtte derfor tænde lys rundt omkring i huset, og Diego, min værtsfar og jeg fik os en god snak, så det var rigtig hyggeligt. Og så på stjerner, hvoriblandt jeg troede der var flyvemaskiner, men nej. Der er også ildfluer her, jeg fangede en enkelt.

Men alt går stadig godt, lidt bedre end sidst (-:

mere skole og dermed kaos (-:

2007-09-07T00:17:00.000+02:00

Kommentaren fra sidst omkring gymnastik var maaske lige haard nok, men anyways gymnastik er sjovere her, selvom vi spiller fodbold. Det er ikke det samme herovre- jeg er naesten god - og saa er det overhovedet ikke serioest. Alle griner hele tiden.

Naar man ikke faar snuppet sin taske, saa den lige pludselig er i skraldespanden eller sendt rundt i hele klassevaerelset, eller snakker/raaber, mens matematiklaereren proever at give os eksempler pa matrikser (ved ikke om det staves saadan paa dansk, for havde aldrig hoert om det), saa tager vi noter, og det er ret kedeligt, men saadan er det jo. Generelt er skolen kaos=sjov, med undtagelse af vores sociologi-filosofi-laerer Walter, som rent faktisk kan styre klassen og det er en flot praestation.

I engelsk er vi ved at laere to be i nutid, saa det er virkelig inspirerende - det var sarkasme! Vi laver spansk i stedet, men det er lidt forstyrrende at vaere i samme klasselokale, naar der snakkes latinamerikansk-engelsk, saa her i gaar snakkede vi med vores engelsk-laererinde, som afslutter hver saetning med yeah, hvilket vi finder meget morsomt (:, og nu faar vi saa for fremtiden lov til at undervise os selv i spansk udenfor klasselokalet, bare vi befinder os i samme bygning.

I frikvartererne spiller vi, dvs. de aeldste, fodbold mod 2. aars eller koeber mad i kantinen, eller staar og er gangsters ved toiletterne :D - Saa det er meget sjovt.

I gaar blev Zack og jeg inviteret paa tur til Chimborazo af en compeñera (klassekammerat(inde), som har en gaard ved foden af bjerget. Vi skal vist ride derop, saa jeg skal nok faa ondt i min roev efter turen paa soendag om to uger.
Jeg fortalte min bedstemor her om planerne for soendagen, og vi koerte straks ind til byen for at koebe vanter, hue og halstoerklaede, hvilket hun insisterede paa at betale og bagefter fik jeg en jordbaerkage fra byens fineste bager - bliver forkaelet af hende, men naar hun insisterer, kan man ikke tillade sig at sige nej(-:

Hov forresten kommer vi udvekslingsstudenter i den lokale avis paa naeste fredag. Der kom en journalist og tog billeder af os her i gaar, saa det bliver da sjovt at laese, hvad de skriver.

Her den anden dag moedtes jeg med Fanny fra Belgien, som gaar paa Marionitas, en katolsk skole, hvor man skal bede hver dag, men hun har det da heldigvis rigtig godt lige nu. Vi tog paa en restaurant, hvor vi spiste pizza og kom af med den vilde pris - hold fast- 8 dollar (dvs. ca. 24 kroner pr. person for en pizza og drikkevarer) og det er i oevrigt forholdsvis dyrt her. Men det var rigtig hyggeligt og vi snakkede om skolen lidt paa fransk (det jeg kunne erindre, hvilket var meget lidt) og paa engelsk og spansk - dog ikke tysk, det er kun med Miriam fra Schweiz, naar de andre ikke skal kunne forstaa os.

det er min vaertsmors brors barn og kone, som vi havde besoeg af. De inviterede mig til et karneval i en by, jeg ikke kan huske navnet paa.

Ana Maria syntes, at vi skulle have honning og havregryn i hovedet, saa det gjorde vi saa. Er jeg ikke smuk paa det billede?

Ellers har jeg det fortsat godt og glaeder mig rigtig meget til soendagsturen om 2 uger, og til festen jeg skal til om lidt med mine nye venner, som siger, at de drikker til de besvimer, hvilket jeg nok skal lade vaere med, mor og gudmor (: Saa dum er jeg dog ikke.

2007-09-03T23:02:00.000+02:00

Nu er jeg begyndt i skole, og det var rigtig sjovt. Jeg havde ikke mit formelle toej paa, for det er ved at blive lavet hos skraedderen. Faar det paa fredag, men anyways var jeg med undtagelse af en rebel fra de mindre klasser den eneste, der havde cowboy-bukser paa og almindelig troeje med Jefferson-logo paa. Vi skulle staa i raekker efter vores klasse, og jeg stod saa i den aeldste gruppe sammen med de andre udvekslingsstudenter. Foerst den ecuadorianske nationalsang, og dernaest holdt rektoren, Marita eller noget lignende, en tale, hvor hun boed alle velkommen osv.
Og saa Riobambas provinssang, eller hvad man nu skal kalde det- militaersang, der hylder Riobamba.

Zack og jeg stod bare og gloede rundt, for vi fattede alligvel ikke ret meget af, hvad talen gik ud paa og oplaesningen af regler.

Bagefter raekker igen, de elsker raekker i Ecuador. Vi kom indenfor til vores klassevaerelse, hvor vi moedte vores klasselaerer, Alicia, som fortalte alle om regler osv. - dog lyttede ingen, fordi der skulle snakkes om sommerens events, selvom laereren adskillige gange tyssede paa dem. Jeg ved ikke, hvor mange vi er i vores klasse, men vi er nok 25 eller lignende. Stoerstedelen er piger, hvoriblandt der er nogle, der rent faktisk taler engelsk, saa hun forklarede os, hvad det hele gik ud paa.

Vi havde ogsaa engelsk i dag, hvor vi laerte at sige vores navn og hvad vi kan lide :D
Klassen blev splittet i to grupper, hvor de to fra USA og jeg er sammen i en gruppe, og Janna fra Finland og en udvekslingsstudent fra Schweiz i en anden. I vores gruppe har vi faaet at vide, at vi skal vaere laerere sammen med hende, for at laere de andre accent.- som formentlig bliver en blanding mellem amerikansk-engelsk, britisk og latinamerikansk engelsk (-:

Laereren vi har til engelsk studerede i England, men kan ikke snakke britisk, for saa forstaar de ikke, hvad hun siger, saa hun er noedt til at snakke med latinamerikansk accent :P

Ellers bagefter skole kom nogle drenge hen til Zack 0g jeg og spurgte om vi kunne lide oel, for de ville gerne drikke med os paa foerstedagen. Vi takke paent nej og sagde mañana (i morgen), saa nu ved vi ikke helt om vi har en aftale i morgen paa druk paa en almindelig skoledag, men alt er meget roligt her - man tager det som det kommer, saa nu faar vi at se.

I morgen education fïsica, idraet, saa det bliver da spaendende at se, om det er mere spaendende end paa Stjernevejskolen med Ane, men det goer det nok 780% sikkerhed(;

Her er nogle flere billeder og en enkelt video.

det er saa gaarden, jeg bor paa.

Og hunden med meget haar, som jeg ikke kan lide, fordi den hopper op af mit ben hver gang jeg kommer udenfor - men de har ogsaa en rar gul labrador(-:

et lillebitte bjerg da (:

filmen er fra Riobamba til Cuenca. Damen mest til venstre i billedet med det roede toej er tanten, som blev ved med at kalde mig copiloto, saa jeg ikke kunne sove. Hun er virkelig crazy, men hun giver mange floedekarameller (-:

2007-09-01T05:46:00.002+02:00

Efter jeg havde faaet mine fine sorte sko, som var meget svaere at opspore i min stoerrelse.
Har i sko i stoerrelse 44? "NONO!" Foerst i den 6. butik svarede de ja, saa det grinte vi en del af. Jeg fandt saa ud af at skoene var lidt stoerre her, saa passer rent faktisk en 43, som var monsterstoerrelsen i de fleste butikker (-:

Naeste dag tog jeg til skraedder med familien, hvor de maalte mig, og fandt ud af, at jeg skal bruge 3,5 meter marinablaat stof til bukser og fin jakke til mandagene. Vi koerte hen til en stofbutik i naerheden, hvor vi fandt det noedvendige stof + jeg skulle have blaa sokker aswell og en hvid skjorte, som egentlig kun passede i armene, men det er jo trods alt kun en dag om ugen(-: Gaet, hvor luksussokkerne kom fra - jeg fik nogle billigere, men alligevel - Copenhagen Textile, og med et dansk flag paa. En sjov aha-oplevelse.
Bagefter afleverede vi stoffet og koerte mod deres plasticforretning midt inde i byen.

Os unge, dvs. Catalina og Dieguito, gik ud for at finde bukser, fordi Cati og jeg manglede bukser.
Americanino hed butikken vist, alt var importeret fra USA og Frankrig, saa de havde toej i min stoerrelse og stoerre og det er meget vildt, men det var nu ogsaa tilsvarende noget dyrere end andre steder.

Cati fandt tre par bukser, som hendes foraeldre saa skal godkende, og jeg fandt et par. Vi tog dem med hjem og proevede, og Diego og Ana Maria synes, at hendes bukser var for stramme, saa dem maatte hun ikke faa. Virkelig maerkeligt, for I Danmark er man vant til at bestemme sit valg af toej selv fra en ung alder - Catalina er altsaa 18 aar gammel skal lige siges.
Mine kunne de selvfoelgelig godt lide, men de var jo saa heller ikke stramme :D

Ellers har vi sovet og spist siden sidste indlaeg og spillet x-box herhjemme. Cati og jeg skulle egentlig have vaeret paa diskotek, men hun skrev med sine venner og de kom ikke, saa det gad vi ikke, og hun skal nok til Quito i morgen, saa har ikke rigtig nogle planer her i weekenden endnu, men der skal nok komme noget med de andre udvekslingsstudenter.

Naah jo. I gaar moedte jeg en til tante, Martha, og hendes eneste datter, Alejandra, som var roedhaaret (hmm?). Og saa spiste vi burritos med guacemole og hele pivtoejet - det smagte godt og selskabet var ogsaa tilsvarende.
Alejandra havde vaeret et aar i Anchorage i Alaska, saa hun forstod engelsk, men siden hun ikke kunne lide engelsk ( ved ikke hvorfor:-), svarede hun paa spansk, men hun var rigtig flink. I oktober skal Diego og Ana Maria paa bryllupsrejse-refresh-their-marriage til Argentina, hvor vi skal passes af Martha, og hun er virkelig sjov. Hun spurgte mig om jeg koerte, og jeg svarede selvfoelgelig nej, og saa vendte hun sig om- no Bicicleta? (ikke cykel?) Man skulle nok have vaeret der, kunne jeg forestille mig.

Mine vaertsforaeldre her - henholdsvis ukendt alder indtil videre, men er i fuld gang med at efterforske Diegos alder, og Ana Maria paa 40.

Ellers gaar alting godt, selvom jeg ikke kunne lide tomatjuicen, som vi fik til aftensmad.
Skriver foerst efter skolestart, og dvs paa eller efter mandag.

Foerste rotary-moede, uniform og nye sorte sko

2007-08-30T18:25:00.000+02:00

Nu har jeg vaeret til mit foerste rotary-moede, og det var nu ret spaendende, fordi vi moedtes alle udvekslingsstudenter i Riobamba. To fra USA, en dreng fra Texas og en pige fra Wisconsin, en pige fra Finland og en pige fra Belgien. De virker rigtig flinke, isaer de to fra USA.
Under moedet udvekslede vi pins og saa skulle vi introducere os selv for klubben - bare vores navn og hvor vi kommer fra. Bagefter det officielle spiste vi noget kogt majsmels-et-eller-andet med kylling indeni, som jeg ikke var saa fantastisk vild med og saa noget kage, som smagte rigtig godt. Det var dejligt, at faa snakket med nogle andre, som stod i samme situation som én selv.

Det var lidt synd for belgieren, for hun snakker hverken engelsk eller spansk, kun fransk, saa hun var lidt ensom, men heldigvis arrangerede min vaertssoester, som har vaeret i Belgien, et moede med Fanny den naeste dag, hvor jeg var sammen med de to amerikanere hos Janna (finnen). Da jeg endelig fandt deres hus/meget store hus og kom ovenpaa var der maaske 13 mennesker, der sad omkring et bord og spillede kort. Allesammen var virkelig rare, saa det var fint. Lidt efter jeg var kommet, spillede vi et spil, hvor vi skulle huske malas palabras (bandeord eller lignende) og det var rigtig sjovt, for ingen kunne huske ordene indbyrdes, men jeg laerte i hvert fald en masse grimme ord paa spansk og et enkelt paa bulgarsk (-:
Bagefter spiste vi noget suppe og ris med tun og vi snakkede lidt. Broren i huset snakkede engelsk, saa vi fik os lige en snak om det lokale spiritus og om boern, der bliver sendt ud paa gaden af foraeldrene med kostume for at tigge penge, selvom de egentlig ikke var fattige.

Pigen fra Wisconsin, finnen og jeg gik ned for at koebe tarjetas, kort til mobilen, hvor der var en mand udenfor, der aabenbart fik opsnappet, at jeg kom Danmark, saa han stod rigtig og smilede "Dinamarca ahh Dinamarca" (-:

Jeg blev hentet af bedstemoren og saa blev jeg koert ind mod byen, hvor jeg moedtes med min vaertssoester og belgieren. Vi gik ned til "medio tiempo", som jeg har vaeret paa og jeg moedte en af hendes gode veninder, som da synes vi skulle paa karaokebar. Catalina og jeg blev enige om, at vi skulle vaere meget fulde den dag saa, men maaske skal vi det i weekenden, saa det glaeder jeg mig da til.

Og saa har jeg faaet uniform, og her er det ikke bare én, men tre forskellige. Det var virkelig en ny oplevelse at proeve mest af alt, fordi stoerrelserne var special made for Zack (amerikaneren) og jeg. I Danmark bruger jeg normalt large, her er det XXL.
Senere koebte vi et par fine og meget grimme sorte sko, som man skal bruge paa mandage, hvor man skal vaere formel, dvs jakkesaet, slips osv.

Jeg glaeder mig rigtig meget til skolestart, saa jeg kan moede en masse nye mennesker, for de kender nok ogsaa en masse, og naar man er hoej og mere blond end lokalbefolkningen er man bare lidt mere interessant.

Jeg har proevet og proevet at uploade billeder, men den kan ikke rigtig den her computer, men I skal nok faa billeder naeste gang, for i skolen faar vi udvekslingsstudenter nemlig tid til at kommunikere hjem og der er internettet betydelig hurtigere, formoder jeg.

2007-08-25T23:46:00.000+02:00

Nu har jeg ogsaa set et marked med min "bedstemor" Marita, Diegos mor - mayorista mercado i Riobamba. Og det var noget af en oplevelse, for der var ikke en groentsag eller frugt, der findes i verdenen, der ikke var der. Jeg kendte ikke halvdelen af frugterne, men de var rigtig gode. Bedstemoren fyldte naermest bilen med frugter og groentsager, saa jeg kunne smage noget nyt, og det meste kunne jeg da ogsaa lide, men isaer pitajahaya (-: Total nice, lidt ligesom kiwi bare 100 gange bedre.

Billedet er fra turen til Cuenca.

Der er sket saa meget siden sidst, og jeg kan allerede ikke huske halvdelen. Nu forstaar jeg naesten alt, hvis de snakker langsomt, saa det er bare fedt og saa er soesteren, der snakker engelsk kommet tilbage, saa nu har jeg min egen levende ordbog.

Jeg snakker rigtig meget med los abuelos (bedsteforaeldrene), og de er bare helt kanone. De giver mig en masse mad! :D Saa fodbold sammen med Whashito, bedstefaren, og det var nu meget sjovt, fordi landsholdet spillede mod Bolivia, og det var bare ultimativt kaos paa en fodboldbane. Lige pludselig roeg signalet i deres lille palae (meget stort hus bedsteforaeldrene har), men det tog Whashito nu meget roligt. Han hev lige en transistorradio frem, og saa var der fodbold igen, og hvis man synes kommentatorerne i Danmark snakker hurtigt, saa skal I ikke se fodbold her eller for den sags skyld fjernsyn :P

Her i weekenden var jeg i Cuenca, 3. stoerste by i Ecuador. Den var rigtig flot og min hostmors bror, som boede der var ogsaa rigtig flink og selvfoelgelig ogsaa hans familie. Alle er bare flinke her, dog var der en tante, som var med i bilen - meget gammel - der blev ved med at prikke til mig i bilen og sige copiloto og grine lidt, og jeg havde det bare elendigt pga. hoejden vi koerte i - over 4000 meter flere steder og ville bare sove, hvilket jeg saa ikke kunne.

Saa hele weekenden har jeg bare lidt af soevnmangel, men det var hyggeligt nok at besoege katedralen og spise is og spise mad i restaurant og se eurotrip (-:
Billedet herunder er taget lige ved katedralen. Onkelen, ham der bor i Cuenca, insisterede paa at jeg da skulle op paa den stoerste pony og saa skulle der tages et billede. Lige foer dette billede snakkede vi om voks(til haar), og spoerg mig ikke hvorfor vi snakkede om det, for det har jeg for laengst glemt, men anyways saa synes han, at mit voks var ligesom viagra, fordi her bruger man pomade til haaret, naar der skal noget i (Dario Campeotto i sine unge dage gange 100)

I loerdags var jeg sammen med Catalina og Jota (Juan Jose, soennen til faren Juan fra Cuenca) og vi koerte saa med en af Catas venner til en bar, som virkelig mindede mig om Christiania med nogle spoejse typer, der nok ogsaa lige fik lyst til lidt hash nu og da. Der drak vi noget lokalt alkohol, canella eller noget i den stil.
Det er meget soedt, fordi der ufattelig meget sukker i, og saa serveres det varmt. Det smager nu helt fint, men det slaar ikke vodka, som i oevrigt er meget billigt her ligesom alt andet. 3,50 dollars, 18 kroner cirka, for en liter.

Her er tre billeder mere. Et af katedralen i Cuenca og et af den unge del af familien her og Dieguito (Diego junior) som gangster.

Skal nok laegge nogle flere billeder ind af naturen, saa I virkelig kan se, hvor vild den er.

Jeg var paa skolen, hvor jeg skal gaa her den anden dag og der moedte jeg ejeren, dvs. rektoren, og hun var rigtig flink. Den linje, som jeg skal paa, er social studies, hvilket indebaerer, at jeg skal ud at se museer og opleve en masse og laere noget om deres samfundsstruktur, saa det glaeder jeg mig til. Min uniform faar jeg i naeste uge - de skulle garanteret have lavet den i special gigant size, for her findes der kun faa, der er over 1,80 - og forresten svar vi ude at bowle i gaar i Cuenca og gaet, hvem der vandt med tre strikes til sidst. Og det var med 111% toyota-garanti held.

Alt er vel her. Det er ved at vaere meget sent her, saa buenas noches. Bare tryk paa billederne, for at forstoerre dem.

I Ecuador!

2007-08-21T15:13:00.000+02:00

Efter mere end 24 timers transport med fly og i en ford 4-hjulstraekker (rigtig fin) er jeg fremme i Riobamba.

Paa dagen, hvor vi skulle rejse foeltes det ikke som om, at jeg skulle vaere vaek fra Danmark i et aar, og sommerfuglene kom foerst den gang, vi skulle ud fra Mariscal Sucre lufthavnen i Quito og hilse paa familien, men nervoesiteten blev hurtigt erstattet af store smil, da vi alle tre, der skulle til Ecuador, saa vores familier vinkende med skilte som gale. Turen var for mit vedkommende uden saa meget soevn. Stewardesserne blev ved med at gaa ind i mit ben, for hver eneste gang jeg sov roeg mit ben lidt ud mod gangen, fordi jeg sad yderst - utrolig traels.

Familien er virkelig flinke og ikke saa smaa, som jeg havde regnet med, men det er alle andre til gengaeld i Riobamba og omegn.

Datteren, som har vaeret i Belgien og som snakker engelsk skulle vaere i Quito (hovedstaden) for at tjekke hendes lejlighed ud sammen med nogle kusiner. Der spiste vi morgenmad bestaaende af soed yoghurt med cornflakes og noget noget underligt kage-et-eller-andet, som man skulle putte marmelade og ost paa - det smagte helt fint.

Efter besoeget i lejligheden koerte vi hjemad mod Riobamba, og den natur lige fra Quito til Riobamba var bare helt utrolig. Sneklaedte bjerge, majsmarker og azurblaa himmel nogle steder. I det hele taget det bakkede terraen, som jeg nok skal vise billeder af - isaer Chimborazo (det lokale, men ogsaa hoejeste bjerg) var rigtig flot.

Kommunikation undervejs uden datteren, der kunne engelsk gik egentlig forholdsvis godt i forhold til at naar de siger, de snakker langsomt, snakker de bare ekstremt hurtigt.
Min abuelo (bedstefar her) minder lidt om min egen farfar. Han er i rigtig godt humoer og ligner lidt i ansigtet., :D
Hele familien er bare rigtig flinke, og de gaar virkelig langt for at jeg forstaar dem. Nogle gange bliver det naesten tegn og gaet, men jeg kan maerke, at jeg laerer meget spansk hver eneste.,
Da vi kom hjem til deres hus, som i ovrigt har egen port og mur omkring med spidst glas paa toppen fra sodavand - og vinflasker, spiste vi lidt mad og fik noget frisk juice. Maden bestod af en helt vildt god suppe og saa lidt oksekoed og ris med aji paa (en staerk "salsa").

Ellers gik jeg i bad, og sov fra kl. 17 til 8 naeste dag.

Gaverne jeg havde med var de rigtig glade for. Isaer bogen om Danmark, synes de var rigtig god. De var vilde med den danske natur og de mange slotte. Diego, som er civilingenioer var imponeret af vores broer. Trip-trap helaarsnissen er de ogsaa rigtig glad for, og nu kalder de den "nise.

I gaar var jeg med Diego paa arbejde., Han konstruerer huse i Riobamba og det var nu spaendende at se, at de kan vaere for 9 om et hus, og der var saa 31 huse under konstruktion, saa der var nok af arbejdskraft. De staar og sier cementblandingen, saa der ikke kommer store sten med. Og saa sagde jeg, at det var kedeligt at vaske campìngvogne ;D

Ellers besoegte jeg byen. Der var godt nok liv i gaderne, fyldt med smaa butikker, der solgte alverdens ting, isaer frugt. Det var lidt psecielt, for der var rigtig mange indianerboer, der gik rundt og tiggede og ligesaa gamle mennesker, men saadan er det vel bare her.

Om eftermiddagen moedte jeg Pancho, som havde vaeret udvekslingsstudent i Oestrig, og saa kunne vi jo snakke tysk sammen. Han introducerede mig for hans venner, som virkelig var flinke og deriblandt var der hele tre personer, der kunne engelsk (og det er rigtig meget!), saa det var rigtig fedt. Jeg fik en masse at vide om ecuadoriansk kultur og om forholdsregler, jeg skulle tage. To af dem havde vaeret i USA paa udveksling og ingen af dem kunne lide landet, fordi de havde haft nogle uheldige oplevelser. Senere om eftermiddagen koerte vi saa til en cafè, eller naemere bar - "medio tiempo". Efter lidt tid koerte vi saa igen op og ned af den gade, som alle diskotekerne laa paa, og hvor byens bedste burgertienda er.

De spurgte om jeg havde lyst til at lave et hop med bilen, fordi de kendte en bakke, og det sagde jeg jo selvfoelgelig ja til, og jeg skal love for at det var et hop. Bare rolig mor og far, jeg havde sele paa. Dernaest koerte vi ud paa et hotel, som en af dem, jeg koerte meds foraeldre ejede. Der proevede jeg saa noget meget soedt spiritus, som de aabenbart drikker meget af her - det var okay. Saa spiste vi saa der, hvor jeg fik en rigtig god boef. Det hele var gratis, fordi hans foraeldre ejede hotellet, so i oevrigt var fyldt med tyske turister, der var meget imponeret af panfloejtemusik, og det loed nu ogsaa ret godt.

Ud paa lidt offroad skulle vi ogsaa, for det er aabenbart helt normalt, naar man har en quatro por quatro, en firhjulstraekker. Det var en ret fed oplevelse.

Saa tilbage til baren, hvor vi saa lidt fodbold og spillede et kortspil, de kalder 40. En af dem var virkelig sjov, han forstod ikke et ord engelsk og han (Josè) troede hele tiden, vi snakkede om ham.

Ellers har jeg det rigtig godt og internettet er sindssygt daarligt, saa billederne maa lige vente lidt.

Sidste indlæg før afrejse

2007-08-15T09:43:00.000+02:00

Nu er der kun 4 dage til afrejse. Det eneste, jeg lige mangler at ordne, er den sidste del af baggagepakningen, men ellers har jeg visum nu, vaccinationerne er ordnet.

Jeg ved ikke, om der er internet hos familien Granda, men anyways vil jeg gøre mit ypperste for at opdatere bloggen så tit som muligt med både billeder og video - så I også kan se det i levende billeder.

Læg gerne en kommentar eller skriv en mail, når jeg er i Ecuador.

Min mail er matirimmen_6@hotmail.com

2007-07-14T21:08:00.000+02:00

Til højre kan I se min 1. værtsfamilie i Riobamba. Tryk på det for at forstørre det.

Jeg har nu været til afrejsebriefing - i sidste uge, og det var virkeligt noget af det sjoveste, jeg nogensinde har oplevet. Foredragene var måske ikke de mest inspirerende og for den sags skyld lærerige, men dét at være samlet 157 unge, der alle skal det samme i et år, dog med forskellige destinationer, var rigtig fedt. Vi blev i den weekend sammensat i nationale grupper, hvor vores gruppe så ikke kun var national, grundet destinationernes størrelse. Derfor var Ecuador blevet slået sammen Venezuela og Chile, som begge er lande, der i høj grad minder om Ecuador.
I starten, hvor vi skulle udarbejde spørgsmål til instruktører (nogle, der har været afsted), var isen lidt svær at bryde. Men efter kort tid svingede vi rigtigt godt og sarkasmen fik ellers frit løb, da vi skulle arrangere 8 minutters underholdning til lørdag aften. Vi valgte at lave et skuespil, hvor vi skulle illustrere nogle af de klichéer, som man kan opleve, når man begiver sig ud i den store verden helt alene på en meget humoristisk måde.
Ellers har jeg sendt alle de nødvendige papirer til Ecuadors ambassade i Göteborg, efter jeg i sidste uge modtog lægeerklæringen fra min læge. Gaverne til værtsfamilien er også på plads - en bog om Danmark på spansk med en masse billeder, og en trip trap helårsnisse, og lidt andet med Danmark som motiv. Muligvis får jeg noget med grise sendt af Danish Crown, men nu får vi at se (-:

Og endnu en glædelig nyhed. Vi må som det eneste land have mere end 20 kg baggage med :D vi må have 2 x 22,5 kg med.

I øvrigt skal jeg ikke afsted d. 20. august, som jeg i et tidligere indlæg skrev. Det er d. 19. august, jeg skal afsted.

2007-05-08T22:53:00.000+02:00

To the ecuadorian readers this is a photograph of a female friend of mine, Julie, and me at a trip, to end our time in school together in a proper way. This girl I am standing with is actually my partner I am co-operating with in most of the subjects I attend. She is a very good and loyal friend of mine, and by the way rather bright.

The person to the right is actually my best friend, Simon. It was taken not so long ago just before we held a small party, where we had a nice time around a waterpipe to be honest. We have been best friends for our whole lives. We became friends because both his and my mother were and are still good friends. His mother and father are my godparents.

Nu til jer danskere. Jeg har lige fået at vide, at jeg skal bo i et område kaldt Riobamba, hvor jeg skal bo ved en værtsfar ved navn Diego Granda, som jeg kontakter i skrivende stund. Riobamba ligger i øvrigt i nærheden af Ecuadors højeste bjerg, Chimborazo, som ligger lige omkring byen.

Det er en by med en masse museer, så det lyder jo egentlig fint nok. Jeg er jo lidt en freak, der kan lide sådan nogle underlige ting, så det tyder godt, og fordi det ligger i bjergområderne er der nok god mulighed for at lære noget Quechua, altså indianersprog udover det spanske.

Nu glæder jeg mig bare endnu mere. Faktisk fik jeg i dag på min fødselsdag også tilsendt de små pins, som skal udveksles med andre udvekslingsstudenter. Nu har jeg rent faktisk alle de nødvendige papirer til ansøgningen af visa.

20. august

2007-03-25T21:11:00.000+02:00

Jeg kan slet ikke vente mere. Nu vil jeg bare af sted!
Først skal visum, vaccinationer og alle de andre praktiske ting ordnes, men der mangler egentlig ikke så meget, før det hele er på plads.
Jeg er nu rimelig afklaret med de fleste ting. - Hvad jeg skal gøre, hvis der sker noget med en af dem, jeg holder af her hjemme, imens jeg er ude, og i det hele taget, at jeg skal være foruden mine forældre i et år. Hjemve plejer virkelig at være et fremmedord for mig, så selvom jeg måske får lidt, tror jeg nu ikke, at det bliver noget, der er værd at skrive hjem om.
I skrivende stund sidder jeg faktisk med lidt sommerfugle i maven, bare ved tanken om, hvad der venter mig. En helt anden kultur med konstante kys på kinderne, salsa og masser af ris med kylling. I starten var jeg rimelig sikker på, at jeg gerne ville bo i bjergene, så jeg muligvis kunne lære noget quechua, som efter sigende skulle minde om japansk, men nu har jeg fået snakket lidt med en udsendt (05-06), som boede i Guayaguil ved havet, og det havde da aboslut også sine fordele med bl.a. sejlsport og masser af eksotiske fiskeanretninger. Men i og for sig er jeg ligeglad med, hvor jeg kommer til at bo, for der er fordele ved at bo alle steder. Det har jeg i høj grad selv erfaret. Ude på landet, hvor jeg bor, er der altid stille og en smuk natur, hvilket er en af fordelene, hvorimod den mest negative side selvfølgelig er klichéen, at der er langt til byen. Og så er der oven i købet en sidegevinst - at det er i en dal -, hvor alle veje går op ad.

Egentlig ville jeg bare lige se, hvordan denne side fungerer, da jeg seriøst har overvejet at bruge den som dagbog, hvor folk kan læse, hvad jeg oplever løbende, i stedet for at jeg skal skrive så mange mails, og også så jeg ikke skal sidde oppe hver aften, og skrive ned i hånden, hvad jeg har lavet/oplevet den pågældende dag.