Med rotary i Ecuador (og backpacking i Kina snart!): Sidste tur med alle udvekslingsstudenterne!!

Ligesom næsten altid med en to ugers forsinkelse får i nu billederne fra den sidste tur med alle udvekslingsstudenterne (næsten), hvilket også var den længste ud af de 5 ture, der nu har været - 6 dage.. Turen begyndte i Quito, så os alle fra Riobamba valgte derfor at tage en lille smule tidligere til hovedstaden, så vi kunne feste med alle. Min værtssøsters lejlighed, som jeg havde fået lov til at låne, var blevet efterladt som en bombe med alkohol overalt, bræk overalt på et badeværelse og derudover med 2 måneders manglende betaling for elektricitet - det sjove var nu mere, at min værtssøster var taget på ferie i Riobamba, hvor hun nu har været i 3 uger uden at have taget tilbage til lejligheden.. Det var vel nok heldigt, at vi kom og rengjorde det.
Men anyways mødtes vi med en masse udvekslingsstudenter om aftenen, hvor vi fik sagt farvel til nogle få og ellers festet igennem.. Ellers blev der lavet spaghetti med dåsetomatsovs..
Så begyndte turen ellers med en national Rotary-konference på en lørdag, hvor vi havde en flagceremoni.. Ovenover ses den danske delegation; Anna, Jakob og jeg..

Gruppebillede med nogle udvekslingsstudenter lige før vi gik ind i en stor festsal, hvor rotarianere ventede på os..

Der var mange mennesker.

Alle fra de nordiske lande, som her i landet inkluderer Finland, Danmark og Sverige..

Så kedeligt var det til konferencen ;D Takketale og skifte af præsident, som i øvrigt har 3452 forskellige uddannelser, 12 firmaer, formand for 67 foreninger og multimillionær.. Overdrivelse fremmer forståelse formoder jeg, selvom den nye præsident rent faktisk blev beskrevet på denne måde.. Yderst mærkværdigt, men Rotary her er jo også noget mere snobbet end i DK..

Efter en god nats søvn (dvs. max 3 timer) gik turen i bus sydpå. Her har i udsigten udover noget af Quito.

Meredith fra New York og jeg..

Tilfældigt billede af nogle bjerge lidt syd for Quito.

Lidt senere på dagen holdt vi en pause ved et normalt landsbymarked i provinsen Cotopaxi..

En trappe i byen, som vi besteg..

Med udsigt udover byen.

Efter 591 trappetrin var vi på toppen.. To af udvekslingsstudenterne på billedet døede næsten på vejen op, da de jo ikke vant til at være i så mange meters højde. Fra venstre Nils (Tyskland), John (USA), mig, Samantha (Canada), og Claire og Janna foran..

Vi var så heldige, at vi fik en privat bus, hvilket virkelig viste sig at være rigtig godt, da vi 10 personer havde vores egen guide - den bedste.. En rigtig god gruppe, som I kan se på et gruppebillede senere.. Her John med sin penis/elefantsnabelmandarin-skræl.

Tid til at spise frokost, hvor vi stoppede i Salcedo, berømt i Ecuador for sin is. Papegøjen på billledet kunne sige meget uartige ting på spansk, så derfor kom den lige med..

Så til Quisapincha, kendt for sine læderprodukter; jakker, tasker, sko, punge, bukser..

Hvis i forstørrer billede vil I kunne se en masse butikker, som udelukkende sælger læderprodukter.. Her i Ecuador er det meget normalt, at små byer har en speciel beskæftigelse for mere eller mindre hele befolkningen., Salcedo med sin is, Quisapincha med læder, Pelileo med tøj især jeans, Chordeleg med smykker, Otavalo med håndværk..

En butik set indefra..

Efter at have taget til Quisapincha gik turen til Ambato, hvor vi overnattede på et virkelig godt hotel med kasino, jacuzzi, svømmepøl,sauna - alt. Næste dag gik turen til turistparadiset Baños, som udelukkende lever af turisme og kan prale af at være den eneste by uden kriminalitet..

El Paílon del Diablo! Selvom vandfaldet i og for sig ikke er ret stort, betragtes det som et af verdens smukkeste, som derfor også tiltrækker ufattelig mange turister..

Amy (USA) og jeg i restauranten foran vandfaldet.

Der var en lille sti og ellers tunneler som førte dig bagved vandfaldet.. På billedet med Eden og Hannah (USA) står vi lige bagved vandfaldet, derfor den grønlige farve.

Her foran med Eden, Karlijn (Belgien).

Her ses tunnelerne, hvor vi blev nødt til at kravle..

Lige foran vandfaldet, hvor man kunne få taget sig nogle gode billeder, selvfølgelig kun hvis kameraet var vandtæt ;D

Foran vandfaldet.

Baños midtby med den vigtigste kirke..

Set indefra, som ligesom kirken i Macas også har historier på væggene.. I denne kirke var det bare ikke glasmosaikker, men store malerier, som beskrev mirakler i Baños.. Siden Tungurahua (betyder hals af ild), en meget aktiv vulkan ligger omkring 8 kilometer væk, har der altid været noget farligt at bo der.. På magisk vis eller som befolkningen i Baños tror beskytter deres jomfru byen - alle malerierne med beskrivelser af mirakler takker derfor hende.. Og denne tro på, at jomfruen beskytter dem mod al fare fra vulkanen er virkelig stærk.. Sidste gang vulkanen var i rød alarm og hvor vi i Riobamba ikke kunne forlade vores huse, blev hele befolkningen i Baños rådet til at forlade byen hurtigst muligt, hvilket meget få gjorde netop pga. den stærke tillid til jomfruen..

Udover utallige vandfald tiltrækker de varme kilder mange besøgende. Vandets farve skyldes de mange mineraler som vandet fra undergrunden har..

Foran Tungurahua på vej til Riobamba..

La Loma de Quito - den velnok flotteste kirke i Riobamba, selvom den dog ikke er den vigtigste.
Lige bagefter tog vi til hotellet, hvor vi fik spist noget aftensmad og så festet om natten, ligesom de alle andre natte. Rotarianere vidste udmærket, hvad alle de unge var igang med, men når alle nu tager hjem om få uger, er det vel også ligegyldigt om de drikker eller ej.

Næste dag med bus til Alausí for at tage toget til "La Nariz del Diablo", desværre kun fra denne by.. Det er meget flottere fra Riobamba, da man derfra får set alle bjergene..

Det andet tog med alle udvekslingsstudenterne på taget.. Det er først for nyligt blevet muligt at kunne sidde på taget.. Nogle japanske turister havde fået hugget deres hoveder af, da de stod op, da toget kørte igennem en tunnel, så derfor har det ikke været muligt i et godt stykke tid.

Nøj, hvor kommer jeg da til at savne naturen her..

Endnu et billede af naturen..

Her kan I se, hvordan kørte op og ned af bjergskråningerne..

Videre til Ingapirca - det bedst velbevarede inkaruiner i Ecuador..

John og jeg ved hovedindgangen til soltemplet.. Hullet bagved blev lavet af de spanske conquistadores i 1500-tallet i søgen efter guld.. De vidste, at indianere havde en masse kunst som involerede guld og sølv, men problemet var bare, at de ikke kunne finde det,.. De troede derfor at indianere gemte guldet indeni den vigtigste bygning overhovedet, nemlig templet, som også viser, hvor gode arkitekter de var - man kan ikke engang stikke en nål imellem de store sten.. Spanierne fandt så ud af, at hele templet var bygget op ad en naturlig sten, da dette gjorde konstruktionen meget stærkere.. Et vildt interessant sted, men desværre meget begrænset, hvad der var tilbage.

Den største katedral i Ecuador, som først blev færdiggjort i 1960'erne, som jeg forstod det..

Dette her er bare for groteskt og gør mig ærlig talt bare mere vred på katolicismens gamle måder at tænke på og tvinge folk til at tro på, hvad kirken mener, og hvordan de stadig har ufattelig meget magt her i Sydamerika.. Oversættelsen til mamá, no soy un tumor;soy tu hijo er jeg er ikke en svulst;jeg er dit barn.. Ellers kan man se, hvordan abort jo selvfølgelig udføres her med en stor machete-kniv eller med en støvsuger.. Fuldstændig overdrevet. Forstør den og kig på illustrationerne - for dælen hvor verden da være et mere åbent sted.. Por favor no me mates, please dræb mig ikke..

Udsigt udover Cuenca, den 3. største by i Ecuador.. Berømt for sin koloniale stil i dets meget velbevarede centrum (på UNESCOs liste)..

Her har vi vores lille busgruppe med vores guide Paúl til højre..

I Chordeleg, hvor de udelukkende lever af at sælge smykker grundet dets beliggenhed meget tæt på sølv- og guldminer..

Ungareren og wonderchild, Eddie.. Dette her var i øvrigt lige efter at have hørt Funky Town med en amerikansk pige på bussen.. Denne fyr kan spille på næsten alle instrumenter, tegner, maler og tager ellers virkelig gode billeder..I en alder af 17 har han sit eget galleri..

El Parque Nacional de Cajas, som blev formet under den sidste istid her - derfor over 400 søer, som alle er forbundet på en eller anden måde..

Meredith og jeg foran storslået natur..

Vores guide Paúl fortalte os om alle de planter der eksisterer i dette utrolig kolde område, grundet højden (4400).. Næsten hver eneste plante har en eller andet funktion - denne hjælper mod højdesyge, hvis man laver sig en emulsion - en te..

Endnu et busgruppebillede..

Et mærkeligt syn.. Disse Árboles de Papel (papirtræer) gror i læ fra vinden, hvor de holder et fugtigt klima i midten af dette tørre landskab. Man kan mærke forskellen når man går ind i en sådan skov - det er både en smule varmere, men også fugtigere, eller skulle jeg nøjes med fugtigt, da det udenfor skoven overhovedet ikk er.

Foran en sø med Claire på en stor sten.

Senere til Guayaquil på kysten, hvor vi fra nationalparken ellers kunne se vegetationen skifte..

Her i Centro Histórico (historisk centrum), hvor vi kunne se kystens oprindelige vegetationen i midten af Ecuadors vigtigste og største by med over 3 millioner med forstæder.
Her kan se mangrove-planter, som før i tiden var overalt, men grundet den store fældning af træer næsten ikke ses længere, derfor er der ikke længere den samme beskyttelse mod regnsæsonerne, da vandet jo bare strømmer ned fra Andes-bjergene og der ingen træer er til at både bremse og suge vandet til sig..